Poptrio strandet i Thailand

Michael Learns To Rock, som er gigastjerner i Asien, sidder også fast i Thailands undtagelsestilstand

Kåre Wanscher og Mikkel Lentz fordriver ventetiden i hotellets restaurant og bekymrer sig om, hvornår de kan komme hjem. (Foto: Rikke Bjerge Johansen)
Kåre Wanscher og Mikkel Lentz fordriver ventetiden i hotellets restaurant og bekymrer sig om, hvornår de kan komme hjem. (Foto: Rikke Bjerge Johansen)

BANGKOK (Ekstra Bladet): Planen var, at Michael Learns To Rock skulle være strøget direkte ud i lufthavnen efter deres koncert i Bangkok i onsdags. De havde sågar planlagt at skippe et par sange for at være sikre på at nå deres fly.

Men det satte PAD en stopper for ved at invadere lufthavnen, så ligesom alle andre turister er poptrioen strandet i Bangkok.

Torsdag aften sidder guitaristen Mikkel Lentz og trommeslageren Kåre Wanscher derfor med deres crew i restauranten på hotellet, mens forsanger Jascha Richter er gået op for at sove.

- Det værste er, at vi ikke aner, hvornår vi kan komme hjem. Snakker vi om en dag, en uge? spørger Mikkel.

Smilets land
- Det er synd, fordi landet er blevet kendt som smilets land. Vi føler os normalt meget trygge og er heller ikke på den måde bange, siger Mikkel, som dog tilføjer:

- Men vi blev selvfølgelig urolige, da vi hørte, at der er erklæret undtagelsestilstand. Og vi tænker selvfølgelig på, om det måske kommer ud i gaderne.

Det er 14 år siden, MLTR var i Thailand for første gang, og siden har de tre danskere taget Asien med storm med deres popmusik. Selv om det efterhånden er nogen tid siden, de hittede stort i Danmark, er de stadig tilbedt i Asien.

Nu har de lige udgivet et splinternyt album, og det er derfor de valgte at lave en tidages Asien-turné til Filippinerne og Thailand.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere