Falch'en flyver igen

Tørlagt Michael Falch har atter fået mod på livet, efter han har stillet flasken. Nu kan han knokle igennem i to timer på scenen uden at blive forpustet

Efter at have sluppet sit tag i sprutten - eller nok nærmere omvendt - er Michael Falch atter flyvende: - Jeg er kommet i en helvedes god form. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Efter at have sluppet sit tag i sprutten - eller nok nærmere omvendt - er Michael Falch atter flyvende: - Jeg er kommet i en helvedes god form. (Foto: Thomas Lekfeldt)

For syv år siden meldte han sig helt ud. Sprutten havde fået overtaget, og det hele krakelerede.

Men nu har en tørlagt Michael Falch igen for alvor meldt sig ’Ind i Kampen’, som han kalder sin første dvd fra en ’svedig’ koncert i Vordingborg med sit unge orkester, Boat Man Love, der netop er udkommet.

I aftes sang han Lennons ’Julia’ ved Beatles-koncerten i Horsens, og til næste år vender han tilmed tilbage til det store lærred, hvor han tidligere er blevet belønnet med en Bodil for Dan Turèll-krimien ’Mord i Mørket’.

Falch’en har netop optaget filmen ’Applaus’, der også har Paprika Steen på rollelisten.

– Jeg føler mig frisk nu. Jeg står bag mig selv og render ikke rundt og lusker længere, siger Michael Falch.

– Kan du holde dig fra flasken?

– Ja, hundrede procent. Det er slut, og det har også betydet, at jeg er kommet i en helvedes god form. Meget fordelagtigt i forhold til musikken. Jeg kan knokle og synge igennem i to timer på scenen uden at blive forpustet.

Soulmate med eks’en
Nedturen betød også skilsmisse fra fru Linda, men Michael Falch forsikrer, at de tidligere partnere stadig er gode venner og ofte ses, selv om han i mellemtiden er flyttet til Tåsinge ved Sydfyn, mens hun bor på Sydsjælland.

– Skilsmissen har været ’en lang arm’. Men nu er det tre år siden, jeg flyttede i erkendelse af, at der ikke var noget at gøre for at redde ægteskabet. Men som soulmates er vi nært forbundne, og det vil vi altid være.

– Der er ingen ny kæreste?

– Ikke noget konkret.

all@eb.dk / Foto: Bjørn Stig Hansen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere