Vi er da pige-Nik og pige-Jay

Den danske tøseduo IdaAida vedkender sig hjertens gerne, at deres musik og stil er en kvindelig udgave af Nik & Jay

Der er ikke mange herhjemme, der sælger lige så mange plader som Værløse-vennerne Niclas og Jannik.

Men på trods af de imponerende salgstal, så er det langt fra alle kunstnere i dette land, der ønsker at blive associeret med succesduoen, der står bag landeplager med lyriske lækkerheder som ' Boing Boing - hendes røv går op og ned, som en fjeder' og ' Jeg elsker dig, elsker dig, men elsker du mon virkelig mig'.

Men for det pladedebuterende pigepar IdaAida er lighederne med drengenes musik flere end forskellene, og tekstuniverset handler også om at stå på et dansegulv, tjekke det modsatte køn ud og køre i dyre biler med bassen i bund.

Ruller vinduet ned for jeg sidder i en nice slæde
Har fået et ride på forsædet shiner ned af Nørrebrogade
Med attitude som rockstars cruiser gennem København
Homie Holla, hvis du er nede med en chokomama

Sådan lyder det i IdaAidas 'Alle øjne på os' fra albummet '100 %', men der er dog ikke tale om nogen pastiche på deres modsatkønnede sidestykke. Tværtimod vedkender de to sig hellere end gerne, at de intet har imod at blive omtalt som en Venus-version af de populære popdrenge.

- Vi bliver ofte sammenlignet med dem. Det er oplagt, og vi tager det bare som en kompliment, siger den første del af poduoen IdaAida:

- Og ja, vi er da den kvindelige udgave af Nik og Jay - bare med lidt flere bandeord og lidt mere spice, tilføjer Aida.

Ikke undergrundsmusik
Begge piger er i 20'erne, og de lægger lige som de mandlige forbilleder, Nik og Jay, stor vægt på melodierne.

- Og vores musik er bestemt heller ikke undergrundsrap, understreger Ida over for ekstrabladet.dk/musik.

Der var heller ikke meget undergrund på drengen, da Ida og Aida mødte hinanden første gang på det københavnske provinsdiskotek Absalon, selv om Ida skynder sig at tilføje, at det altså var til en privatfest.

Begge piger var i gang med hvert sit projekt, indtil de så på opfordring slog sig sammen.

IdaAida havde faktisk et helt album parat for nogle år siden, men de kunne ikke enes med pladeselskabet, der siden hen blev byttet ud med det 'Cocoon Music', hvor pigerne fik frit spil til pop-passagerne.

Vil være forbillede for unge piger
- Vi har kæmpet for det i mange år. Vi har haft meget modgang, og det kræver mod at blive ved, siger Aida og tilføjer:

- Vi har haft brug for at vise, at vi kan noget. Vi har taget den store tur på de små klubber.

Ida håber, at duoen kan blive et forbillede for alle de unge piger, der måske i mange år har set op til alle de mandlige rappere, 'og er blevet lidt drengede og lidt rå'.

Men mens Nik & Jay har fristet en baggrund i den rige, københavnske forstad, så har Ida og aida en noget mere eksotisk baggrund i henholdsvis Persien (Iran: red.) og Gambia.

Ingen af dem har af den grund et religiøst tilhørsforhold, men som Aida siger:

- Jeg spiser ikke kalkun, tæller det? Det er en meget grim fugl.

Se IdaAidas video 'En Klassiker' ved at klikke på linket til højre i artiklen. Den er blevet set af mere end 100.000 på MySpace.

1 af 4 Ida Ambrose er halvt Gambiansk, men hun har aldrig besøgt det vestafrikanske land. (Foto: KML Group)
2 af 4 Aida Adbi er oprindelig persisk, men kom til Danmark som femårig. (Foto: KML Group)
3 af 4 Pigernes debutskive. '100 %'.
4 af 4 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere