Vennerne mindes Hilmer på Facebook

Farvel på Facebook: Den danske musikbranche i dyb sorg over tabet af populære Hilmer Hassig. Læs de rørende hilsner her

Hilmer hyldes og mindes på Facebook. (Foto: Martin Rosenauer)
Hilmer hyldes og mindes på Facebook. (Foto: Martin Rosenauer)
Kort efter, at det stod klart, at det var den tidligere Love Shop-guitarist Hilmer Hassig, der natten til søndag var blevet trafikdræbt på Frederiksberg, begyndte hilsener fra musikere, venner og bekendte at strømme ind på hans Facebook-profil.

Hilmer Hassig var på vej hjem fra en fest hos nogle venner, da han trådte ud på Falkoner Allé i ly af en parkeret varevogn og blev påkørt af en taxi. Søndag morgen klokken 8.30 bankede politiet på hos Hassigs musikerkæreste, sangerinden Nanna Lüders, med den tragiske besked:

– Jeg vidste, Hilmer var manden i mit liv. Jeg kommer til at savne alt ved ham. Hvis bare han havde været syg. Så jeg kunne have nået at forberede mig... Nået at få sagt farvel, sagde den sønderknuste sangerinde i går til Ekstra Bladet.

Ved Hilmer Hassigs død var parret i fuld gang med at indspille et album sammen. Ulykkeligvis havde han ikke fået lagt sine guitarspor ind på optagelserne, da den pludselige tragedie indtraf.

Enormt skøn
Nanna Lüders er ikke den eneste, der savner den omsorgsfulde og dygtige guitarist. På Facebook blev der mandag dannet flere grupper for at mindes Hilmer Hassig.

Blandt dem, der sendte en sidste hilsen på guitaristens egen Facebook-profil, var skuespilleren Andrea Vagn Jensen, der netop havde mødt Hassig til den fest, der skulle blive hans sidste:

– Det var en stille og rolig fest hos nogle fælles venner. Jeg kendte ikke Hilmer i forvejen, men han var bare enormt skøn og positiv. Han virkede som en utrolig behagelig person. Det var meget underligt at finde ud af, at han efterfølgende var gået ned på gaden og var blevet kørt ned. Det er utrolig trist, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Her et lille uddrag af mindeordene fra Hilmer Hassigs profil på Facebook:

Andrea Vagn Jensen (skuespiller): Jeg havde jo lige siddet og snakket så hyggeligt med dig til festen og tænkte, at det er skønt at møde så søde mennesker. Det er jeg glad for, jeg nåede. God rejse, fine menneske.

Søren Rasted (Aqua): Kæreste Hilmer. Tak for alt, hvad du gav mig. Jeg vil savne dig...

Henrik Stanley Møller (Danser med drenge): Kæreste Hilmer, hvor er jeg ked af, at du ikke er her længere! Det er simpelthen ikke til at fatte! Tak for mange fine stunder og stor kunst, og hyg dig, til vi ses igen. Kærligst Stanley.

Alex Nyborg Madsen (Led Zeppelin Jam og radiovært): Alt, alt for tidligt! Tak for tonerne, Hilmer.

Claus Hempler (tidligere forsanger i Fielfraz – nu solist): Kære Hilmer. Vi talte sammen i torsdags på Sortedamsdosseringen, hvor vi morede os over, at jeg som 12-årig udspurgte dig om dit guitarudstyr efter en Kliché-koncert i Odense. Nu er du her pludselig ikke længere. Jeg har haft megen glæde af al den fine musik, du har lavet siden dengang, og sender dig og din familie de bedste tanker.

Monica Krog-Meyer (radiovært): Tak for dit skæve smil og dit særlige guitarspil – det kommer jeg til at savne. Hvor er det dog trist!

Sanne Gottlieb (tidligere forsanger i The Poets, sangskriver): Kære søde Hilmer i himlen. Da jeg kørte forbi, var der stadigvæk rødt. To minutter senere styrtregnede det fra oven. Regnen viskede dit sidste spor ud, og nu er vi andre efterladte med våde øjne. Du var en fin fyr!

Jan Monrad (komiker): Farvel Hilmer og tak for sangen.

Jimmy Jørgensen (musiker): Kære Hilmer. R.I.P.

Anne Dorte Michelsen(musiker): Kære Hilmer. Farvel.

Nikolaj Steen (musiker): Kæreste Hilmer. R.I.P. Et kæmpe tab af en stor musiker.

Chief 1 (tidligere Rockers By Choice, nu producer): Stum og tom. En af de mest originale musikere, jeg nogensinde har arbejdet med. Har levet og elsket med hans sjælfulde og smukke klange. Dansk musik bli’r aldrig det samme igen. Ære og respekt være hans minde.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Chris Robinson Brotherhood: 'Servants of the Sun' (Silver Arrow-album/Ude 14. juni)
2.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)
3.Ian Noe: 'Between the Country' (National Treasury-album/Ude 31. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere