Dansk forsangers hoved i flammer

Det danske band The Floor Is Made of Lava må aflyse koncerter, efter forsanger Tobias Kippenberger er blevet indlagt med svære forbrændinger efter drukleg

The Floor is Made of Lava-forsanger Tobias Kippenberger (i midten) før ulykken. (Foto: Playground Music)
The Floor is Made of Lava-forsanger Tobias Kippenberger (i midten) før ulykken. (Foto: Playground Music)

Rockstjerner som James Hetfield fra Metallica og Michael Jackson har prøvet det før, og nu er turen så kommet til The Floor is Made of Lava forsanger Tobias Kippenberger.

En festlig lørdag aften endte katastrofalt for den 23-årige The Floor is Made of Lava-forsanger da en drikkeleg resulterede i indlæggelse på Rigshospitalets Traumeafdeling med omfattende brandsår i ansigtet, på halsen og på brystet. Det oplyser bandet i en pressemeddelelse.

Ild i hoved, hals og bryst
Tobias og guitarist Lars Rock havde indtaget flere antændte sambucashots, da en bartender på restaurationen Isola valgte at udskifte sambucaen med Absinth, hvilket resulterede i, at der bogstavelig talt gik ild i Tobias’ hoved, hals og bryst.

Tobias ligger fortsat indlagt på Rigshospitalets Brandsårsafdeling, men forventes udskrevet en af de nærmeste par dage.

Ulykken betyder, at The Floor is Made of Lava må aflyse deres koncerter på Jelling Festival og Thorstedlund Højskole i denne weekend.

Bandet satser dog på at kunne gennemføre deres koncert på Spot Festival i starten af juni.

Hør musik med The Floor is Made of Lava HER