TV: Mænd bliver ammet og ydmyget af nøgne kvinder

Se årets mest kontroversielle musikvideo til det danske band Scarlet Chives' nye single 'The Timber Will Fall'

I videoen ammer en af kvinderne to mænd. (Foto. Screendump fra musikvideo)
I videoen ammer en af kvinderne to mænd. (Foto. Screendump fra musikvideo)

For folk med sarte sjæle og tendenser til at få caffelatten galt i halsen ved synet af ammende kvinder, vil det danske band Scarlet Chives' nye musikvideo nok være en grænseoverskridende oplevelse at se på.

Musikvideoen er en udbygget del af Scarlet Chives’ æstetiske univers. Smukke billeder af groteske scenarier trækker en linje til pladen, der er bygget op af lette dansable melodier med faretruende og dystre undertoner.

En af de provokerende scener i musikvideoen, hvor to voksne mænd bliver ammet af en kvinde.(Foto: Gourmet film) DK MusikNYT Dansk musikvideo for fræk til YouTube



Det her er ikke fint nok til Facebook. Danske kendte Danske bryster smidt ud af Facebook



Skuespilleren Claudia Gregersen skal her til at amme to voksne mænd i den nye musikvideo til bandet Scalet Chives nye single 'The Timber Will Fall'.(Foto: Gourmet Film) Filmnyheder Forbudt musikvideo på Ekko Shortlist

 

Som i mange andre musikvideoer spiller sex en central rolle. Her er der bare ikke lagt fingre imellem, og æstetikken er en anden, end man normalt ser på MTV. Videoen er båret af rå og kødelige elementer: Døde dyr, brændehuggende mænd og frodige nøgne kvinder.

- Videoen er kontrastfuld på en uigennemskuelig måde, som løfter sløret for, hvordan hele vores kommende album er. Vi har ikke lavet en video som denne for at skille os ud, men for at ruske i folks sanser. Vi kan godt lide at udfordre os selv og andre med vores musik, og det skulle også gælde denne video, som på mange måder repræsenterer vores kommende plade. Ved at lave noget ekstremt håber vi at rykke grænserne for, hvad der er tilladt, siger forsanger Maria Holm-Mortensen.

Videoens instruktør, Aske Bang, vækker for tiden opmærksomhed i den danske filmbranche. Bang har lavet to kortfilm, der begge netop nu samtidig topper filmmagasinet EKKO’s shortlist over bedste danske kortfilm: Filmen 'Lady Boy', der udspiller sig i et tranvestit-miljø er nummer ét på listen, mens filmen 'Fly on the wings of love' - en fantasi om brødrene Olsens vilde ungdom på road trip i Los Angeles – er nummer to på samme liste.

 

Aske Bang fortæller, at han delvist er inspireret til musikvideoen af Lars von Triers ’Antichrist’ og filmen ’Deliverance'.

Det er en film om liderlighed, magt og begær, hvor jeg forsøger at provokere de gængse forestillinger, der er omkring magtbalancer imellem kønnene. Filmen kan aflæses som en lang pirring af mænds erotiske sanseapparat – eller sagt på en anden måde: i denne musikvideo er liderligheden bevidst sat i en slags system af kvinderne. For mig er sanselighed denne musikvideos kodeord, siger Aske Bang.

Se den kontroversielle musikvideo i tv-indslaget over artiklen

De unge filmfolk Allan Hyde og Aske Bang ses her sammen med Brødrene Olsen, Jørgen og Noller, der er vilde med deres film.(Foto: Gourmet Film) Film Brødrene Olsens vilde ungdom

1 af 4 Mændene bliver ydmyget af to kvinder. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
2 af 4 Filminstruktøren Aske Bang går på Den Danske Filmskole, hvor han efter sommerferien skal starte på tredje årgarng. (Foto: Privat)
3 af 4 Bandet Scarlet Chives.(Foto: PR Foto)
4 af 4 I videoen ammer en af kvinderne to mænd. (Foto. Screendump fra musikvideo)
0 kommentarer
Vis kommentarer