Dansk musikvideo for fræk til YouTube

YouTube har fjernet den nye musikvideo til bandet Scarlet Chives nye single 'Timber Will Fall' - se årets mest kontroversielle musikvideo her

En af de provokerende scener i musikvideoen, hvor to voksne mænd bliver ammet af en kvinde.(Foto: Gourmet film)
En af de provokerende scener i musikvideoen, hvor to voksne mænd bliver ammet af en kvinde.(Foto: Gourmet film)

Hvis man går ind på YouTube og søger på bandet Scarlet Chives nye musikvideo til singlen 'Timber Will Fall' er der sort skærm på musikvideoen med følgende tekst: Denne video er blevet fjernet, fordi den overskrider YouTube-reglerne.

Sagt med andre ord. Den er simpelthen for fræk og provokerende til YouTube, der er ejet af amerikanske Google.

I videoen ammer en af kvinderne to mænd. (Foto. Screendump fra musikvideo) DK MusikNYT TV: Mænd bliver ammet og ydmyget af nøgne kvinder

Den 25-årige filminstruktør Aske Bang har nemlig lavet en yderst grænsesøgende musikvideo, der helt sikkert vil få mange 'religiøse' amerikanere til at få kaffen galt i halsen eller det, der er værre. Der er både nøgne damer og sadomachocistiske undertoner og voksne mænd, der bliver ammet af en storbarmet kvinde.

- Det er da ekstremt ærgerligt, at YouTube har fjernet musikvideoen. Men den ligger jo heldigvis på eb.dk og også på flere musik-sites, og vi vil også forsøge at få den lagt ud på Vimeo, fortæller filminstruktøren Aske Bang.

Bandets sangerinde Maria Holm-Mortensen. er også skuffet over, at YouTube har fjernet musikvideoen.

Skuespilleren Claudia Gregersen skal her til at amme to voksne mænd i den nye musikvideo til bandet Scalet Chives nye single 'The Timber Will Fall'.(Foto: Gourmet Film) Filmnyheder Forbudt musikvideo på Ekko Shortlist

Kønnene udfordres
- Jeg er lidt overrasket over, at de har fjernet musikvideoen. Og det er da surt. Selvfølgelig er der nøgenhed i historien, men det er jo sat ind i en sammenhængende historie, siger Maria Holm-Mortensen og tilføjer:

- Videoen viser kvinder der bruger deres omsorgsgener og seksualitet til at bibeholde magten - og mænd med dyriske og absurd liderlige træk. Således udfordres opfattelsen af kønnene som heldigvis ikke er så entydige i virkeligheden.

- Vi har ikke lavet en video som denne for at skille os ud, men for at ruske i folks sanser. Vi kan godt lide at udfordre os selv og andre med vores musik, og det skulle også gælde denne video som på mange måder skal repræsentere den kommende plade.

- Når man er med til at lave noget extremt er man også med til at rykke græserne for hvad der er ”tilladt”, derfor var vi med på ideerne med denne lidt kontroversielle video, lyder det fra Maria Holm-Mortensen.

Scarlet Chives har kontrakt med det norske pladeselskab Riot Factory. Debutalbummet udkom i 2011 og fik kastet strålende superlativer efter sig af anmeldere i både Danmark og Norge. Bandets andet album udkommer mandag d. 2. september. Riot Factory’s udgivelser distribueres i både Norge og Danmark gennem Parlophone.

1 af 3 Bandet Scarlet Chives med sangerinden Maria Holm-Mortensen i front. Hun medvirker også i den kontroversielle musikvideo.(Foto: PR Foto)
2 af 3 Filminstruktøren Aske Bang, 25 år, går på den danske skole. Han starter på 3. årgang efter sommerferien.(Foto: Privat)
3 af 3 En af de provokerende scener i musikvideoen, hvor to voksne mænd bliver ammet af en kvinde.(Foto: Gourmet film)
0 kommentarer
Vis kommentarer