------------------Se i tv-klippet øverst hvordan 'Tigermis' foregår-----------------
Er du selv kommet til skade på grund af legen? Skriv til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster alm. telefontakst)
SKANDERBORG FESTIVAL (Ekstra Bladet): To personer har fået klippet deres armbånd på Skanderborg Festivalen, efter at de har deltaget i en sjov men også voldsom leg.
Stort galleri: Vild fest i BøgeskovenPå campingområdet KærligHeden, der især huser de unge deltagere på årets SmukFest, skal man ikke gå mange meter på stierne mellem teltene, førend man går ind på en 'bane', hvor der spilles øl-bowling.
Spillet går ud på, at en eller flere personer i hver sin ende af banen skal forsøge at vælte modstanderens øldåse i den anden ende. Dog var der en regel mere til spillet i starten af festivalen, men den er nu blevet forbudt.
Hvis en udefrakommende person kom til at gå på tværs af banen, kunne dommeren i spillet råbe 'tigermis', og spillerne havde ret til at fælde personen, der gik i vejen.
- Det lød ret fedt, men når man prøvede det, var det lidt for voldsomt, fortæller 18-årige Lina Aoude, der ligesom alle andre Ekstra Bladet mødte på campingområdet kendte alt til legen, men nu var stoppet af frygt for at blive smidt ud fra festivalpladsen.
Flere kvæstede
For vagterne på festivalen har forbudt legen, fordi flere er blevet kvæstede.
- Vi vil ikke acceptere, at folk forulemper andre uskyldige gæster. Så gør man det, får man klippet armbåndet, siger pressetalsmand for Skanderborg Festival, Poul Martin Bonde, der foreløbig har sendt to personer hjem før tid.
Ifølge politiets vagthavende på Skanderborg Festival, John Skjødt, har man ikke fået noget voldsanmeldelser i forbindelse med 'tigermis'-legen.
Er du selv kommet til skade på grund af legen? Skriv til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster alm. telefontakst)