Succesfulde Mads Langer: Mit hoved kan ikke følge med

Succesridtet har eskaleret det sidste år. Og selvom popsangeren elsker det, kan hovedet ikke helt følge med

Mads Langer på scenen under weekendens Skanderborg Festival. (Foto: Rasmus Baaner)
Mads Langer på scenen under weekendens Skanderborg Festival. (Foto: Rasmus Baaner)

- Det går så stærkt lige nu, at jeg egentlig ikke kan følge med.

Sådan siger Mads Langer, der har haft så meget på programmet i hele 2013, at han må udskyde at fordøje de mange indtryk fra utallige koncerter landet over.

Se også: Mads Langer: Tudefjæs!

- Jeg nyder det jo enormt meget. Jeg er sund og glad, selvom jeg har så travlt, så må jeg trække stikket senere og tage ud på en sydhavsø og tænke over alt det der er sket, fortæller han til Newspaq.

Moderne troubadur
Siden albummet 'In These Waters' ramte de danske pladebutikker, har den 29-årige hitmager ikke haft et ledigt øjeblik til at samle tankerne om den massive succes, der bare er blevet større og større det sidste års tid.

Men selvom der er fart på, føler Mads Langer, at han har fundet sin plads nu.

- Det kan være opslidende at skulle rejse hele tiden og man nogle gange misser noget, man gerne ville have været hjemme til, siger han, og fortsætter:

- Men samtidig føler jeg mig lidt som en moderne troubadur, og jeg føler, jeg er sat på jorden for at leve det her liv, siger Mads Langer.

Se også: Mads Langer: Jeg var nødt til at starte forfra

Karrieren på landevejen bringer sangeren og musikeren forbi alle slags arrangementer. Både Grøn Koncert, hvor han har spillet for over 40.000 mennesker og ud i lokale kirker, hvor der somme tider sidder 85 publikummer og venter.

Stopper op
- Jeg kan enormt godt lide de intime koncerter. Jeg nyder friheden til at stoppe op midt i en sang for snakke med folk om den. Noget af intimiteten prøver jeg at tage med op på de store scener også, for jeg elsker kontakten med publikum, fortæller han.

For Langer er livet på vejen en gave, og vejen kan blive endnu længere, når han så småt tager hul på en Europa-turné for at gøre karriere i udlandet.

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan blive en kæmpe stjerne på ingen tid, men den overvældende modtagelse af 'In These Waters' har givet mig en god portion selvtillid, siger han smilende.

Se også: Mads Langer mistede mødommen i Kolding

Og netop selvtilliden fra hjemmebanen i Danmark og en god portion knofedt er ifølge Langer selv, hans opskrift på at nå ud over landets grænser og fortsætte den til tider overvældende karriere.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Gullo Gullo: 'Raw Moon' (Escho-album/Ude 11. februar)
2.Dawn: 'New Breed' (Local Action-album/Ude 25. januar)
3.Strand of Oaks: 'Eraserland' (Dead Oceans-album/Ude 22. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Radiohead: 'Ill Wind' (XL-single/Ude nu)
2.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
3.Foxwarren: 'Foxwarren' (Anti-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen