Hardinger: Jeg er træt af flyttekasser

Så nu bliver den tidligere Shub-dreng boende i Las Vegas - i hvert fald indtil han flytter igen

Michael Hardinger - har slået sig ned i Las Vegas - i hvert fald indtil videre. (Foto: Joans Olufson)
Michael Hardinger - har slået sig ned i Las Vegas - i hvert fald indtil videre. (Foto: Joans Olufson)

- Jeg er træt af flyttekasser. Så nu bliver jeg i Las Vegas. I hvert fald i nogen tid, siger den gamle Shub-i-dua-dreng Michael Hardinger, der de seneste 20 år har boet i Guds eget land.

Men han har ikke bare slået sig ned et sted i Amerika og så boet der i år efter år.

Tværtimod har ’Dinger’ - som han kalder i Shub-jargon - om nogen haft krudt i røven og flyttet rundt, som det nu passede ham.

San Diego, Los Angeles, Austin, Texas, Palm Springs, Californien, og nu er han altså havnet i spillebyen over dem alle - og synes, det er en fed by.

 

- Det der med, at folk siger, at ’her vil jeg fandme bæres ud fra’, det er for mig det samme som at sige, at nu skal der ikke ske mere - hverken boligmæssigt eller med selve livet.

Se også: Jeg er musiker og ikke den fødte danser



Se også: Nu synger Bundesen igen



Se også: Bundesen kæmper for helbredet

- Men der er jo smukt i Australien, på Hawaii og mange andre steder. Også i Danmark, men der har jo ligesom været. Og skal man nå at se lidt af det, så må man jo være forberedt på at flytte med jævne mellemrum. I hvert fald, hvis man har det, som jeg har det.

Eventyrlysten
- Det har vel også noget med økonomiske muligheder at gøre?

- Bestemt, men tag nu Las Vegas. Dér koster et nydeligt hus med aircondition, to garager og swimmingpool en million kroner. Hvad koster en to-værelses lejlighed i nordvest-kvarteret i København? 2,5 mio. kr. Det er to et halvt hus i Las Vegas. Og så koster maden det halve og bilerne en trediedel.

- Så har man eventyrlysten, er det bare med at komme afsted. De fleste bliver selvfølgelig hjemme på grund af arbejde, familie og venner. Men det har jeg så omhyggeligt undgået at have, alle tre dele, griner den snart 65-årige guitarist på et af sine langt fra sjældne besøg i fædrelandet.

Dennegang for at tale med pressen om hans selvbiografi, ’40 år i A-dur’, som udkommer i næste uge.

En let og lystigt skrevet bog, der dribler elegant udenom alle tidslerne og eventuelle møg-perioder i hans liv.

Som han selv skriver i indledningen: ’Mange ting skal ikke med i denne bog. Mit privatliv er er for eksempel stadig meget privat’.

Mere og mere ligeglad
Det lever Hardinger også pænt op til i beskrivelsen af bruddet med folkekære Shu-bi dua, der ifølge medlemmet Jørgen Thorups bog for nogle år siden, var brolagt med kriser og dårlig stemning. Ikke mindst forårsaget af Michael Bundesens modstand mod at lave om på sæt-listen, når orkestret var ude at spille.

 

- Thorups afgang var nok mere dramatisk end mit. ’Bunden’ og jeg spiste frokost sammen 14 dage efter, at jeg var rejst, mens Thorup vist mere blev frosset ud. Min afgang var ikke videre traumatisk, det var hans, måske.

- Du hoppede ellers af fra tourbussen?

- Ja, men det var efter sidste job. Jeg ville allerede være smuttet i 1983, men da så Bundesen kom tilbage efter at have været kanalchef på Kanal 2, solgte vi en masse plader. Så fik vi helt andre jobs end før, de store festivaler, hvor vi spillede 70 minutters hits, og så kom James Brown på bagefter.

- Det blev meget det samme, og der var ikke plads til at udvikle produktet. Det var de andre ikke med på. Det kørte, og de var lykkelige, men jeg blev mere og mere ligeglad. Og den sidste sommer, kunne jeg mærke, at jeg ikke fik noget igennem. Og så er det sgu ikke sjovt længere, specielt ikke, når man har været vant til at have meget at skulle have sagt.

Opkøber huse og sælger dem
- Hvordan går det med Michael Bundesen?

– Jeg har besøgt ham nogle gange, og han er stadig til genoptræning efter sin blodprop. Jeg tror, der er et stykke vej endnu, før han er klar, men jeg håber da, det lykkes ham at komme tilbage i topform.

 

- Du kan ikke forestille dig at træde ind i Shu-bi-dua igen?

- Nej. Jeg vil gerne ud og spille. Men de klub-jobs, der kommer med Jørgen Thorup og B-Joe er virkelig dyre for mig. De giver to et halvt tusinde kroner, men en flyvebillet fra Las Vegas koster 7.000 kr. Så det er en ren underskuds-hobby. Men kunne vi klemme 15 jobs sammen en sommer, så jeg ikke skal betale 15 flyvebilletter, kunne det være sjovt. Jeg elsker jo stadig at spille høj guitar. Men selve Shi-bi-dua slap jeg for mange år siden.

- Hvad lever du så af nu om stunder - dine penge i banken?

- Jeg har lidt penge i banken, men så meget er det heller ikke. Det er 17 år siden, jeg gik ud af gruppen, og jeg har ikke haft de koncert-indtægter, som de andre har haft. Men jeg lidt pensions-ordninger, og så får jeg social security i Amerika, når jeg fylder 65 om lidt. Jeg har da også tjent lidt på at opkøbe huse billigt, gøre dem i stand og så sælge dem igen lidt dyrere. Men det er ikke det vilde, for huse i Amerika er i forvejen billige.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen