Annonce:
Annonce:

D-A-D efter 30 år: Vi vil ikke ende som klenodier

Rock-drengene fra D-A-D kan til foråret fejret 30 års fødselsdag. Og de er enige om, at det er helt ok at blive ældre

30 år på scenen og stadig sprængfyldte med rock-attitude. (Foto: Henning Hjort)
30 år på scenen og stadig sprængfyldte med rock-attitude. (Foto: Henning Hjort)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Til foråret er det 30 år siden, at D-A-D stod på scenen og spillede deres første betalte job. Helt præcis har bandet officiel fødselsdag den 3. marts - og de fire efterhånden ikke helt unge herrer i orkestret har allerede lagt planer for, hvordan den runde dag skal markeres.

Der er lagt i ovnen til lidt af en fest fra D-A-Ds side. Den byder blandt andet på 30 koncerter i træk i Danmark - og derefter 30 koncerter rundt om i Europa på nogle af de rockklubber, der gav dem chancen i karrierens begyndelse. Et nyt album med bandets egne 30 favoritnumre er naturligvis også en del af gaven til de mange trofaste fans.

Men hvad ønsker D-A-D sig egentlig selv efter 30 år på scenen?

Annonce:

- Åh….vi ønsker at den gode tid, vi har haft de seneste tre til fire år fortsætter. Det er en fantastisk oplevelse at få lov til at komme igen - ikke som nogle 'has beens', men som D-A-D classic….og så ønsker vi os måske en ny og større tourbus…ej, jeg ved det ikke. Det må jeg lige tænke lidt over, siger forsanger Jesper Binzer til Ekstra Bladet.

Jesper Binzer: Vi blev tvunget til at have badehætte på i poolen

- Måske et køleskab til øvelokalet…ha ha. Ej, jeg tænker, hvis vi kan får lov til at fortsætte en jævn arbejdsgang, uden at blive hevet frem som klenodier, så vil det være en fin gave. Det er ikke alle, der kan fejre 30 års jubilæum, inden de bliver 50 år, vel, siger Copper.

30 år - det er kvalitet
- Hvordan er det at blive gammel i denne her branche?

- Det er rigtig rigtig fedt. Det er fedt at finde ud af, at man bare skal være sig selv. Når man er et 12 år gammelt band, er det dødkedeligt. Men når man pludselig er 30, så betyder det pludselig kvalitet, siger Jesper Binzer, og lader sin bror tage ordet:

TV: Jesper Binzer i bokseringen

- Man kan sige, at vi er ikke så pressede af alt muligt, vi skal nå mere. Vi skal ikke løbe efter en eller anden ny bevægelse. Vi skal bare lave det, vi gerne selv vil, siger han.

- Følger der også respekt med at blive ældre?

Annonce:

- Absolut. I rock'n'roll-branchen er det efterhånden sådan, at de navne, der har en historie, det er dem, der fylder koncertsalene rundt omkring. Folk vil gerne have den ægte vare, siger Copper.

Tjener som en mellemleder
- I skriver selv i invitationen til det her pressemøde, at I tjente 1145, 50 kroner hver på jeres første job. Hvor meget har I tjent siden da?

- Jeg tror det bliver millioner, hvis man lægger det hele sammen, siger Jesper Binzer med et grin.

- Ja - og der er gået op i røg…og hat og briller, siger Copper, der i dagens anledning har iført sig en høj sort hat.

- Men seriøst…I mangler vel ikke noget?

- Nej…det gør vi nok ikke. Vi tjener nok som fire mellemledere i det private erhvervsliv, siger Copper.

- Men den store udfordring er jo, at der er år, hvor vi tjener meget og andre, hvor vi ikke gør. Og så skal man være voksen. Det harmonerer skidt med hele rock'n’roll-drømmen om at forblive umoden.

- Hvis vi vender tilbage til, hvad I ønsker jer. Har I så fået tænkt?

- Ja! Jeg ønsker mig, at den skizofreni vi oplever i, at vi er mainstream i Danmark og rock'n’roll i udlandet udviskes, siger D-A-D-forsangeren.

D-A-Ds tur rundt i Danmark starter den 28. januar - og deres fødselsdagsplade er på gaden samme dag.

Læs mere på bandets hjemmeside.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: