Junior-ulven er Den Syvende Søn

39-årige Michel Belli udsender sit tredje album, men denne gang er han sammen med sit nye band

Den Syvende Søn med Michel Belli nr. to fra højre. (PR Foto)
Den Syvende Søn med Michel Belli nr. to fra højre. (PR Foto)

Det er ikke usædvanligt, at børn af kendte fædre eller mødre går i ophavets fodspor, og når det gælder musik, så lyder en søn tit som snydt ud af næsen på sin far, mens en datter ikke kan undgå sammenligninger med moderen.

Det er bestemt også tilfældet med 39-årige Michel Belli, søn af ulve-legendariske Peter.

Vokal-ligheden er så slående, at det næsten fremkalder kuldegysninger, på sønnikes tredje album, som er opkaldt efter det band, Michel var med til at stifte for et par år siden, men først nu er klar til at træde offentligt frem.

Den Syvende Søn, hedder såvel band som plade, og Michel Belli står som solo- eller medsangskriver til samtlige numre.

Omvendt karriere-plan
Det slipper han bestemt godt fra.

 

- Vi besluttede at gøre det lidt omvendt. Først indspille pladen og så skrive rundt til pladeselskaberne for at høre, om de var interesseret. Target-gruppen var på med det samme. Siden har det gået så stærkt, så vi slet ikke har været ude at spille endnu. Men mon ikke det bliver tilfældet til sommer, siger Michel Belli.

Bandet består foruden af Michel som sanger og guitarist af Adam og Tobias Winberg på hhv. trommer og bas, Mads Jensen, keyboard, og Mikkel Grue, lead-guitar.

På pladens bedste nummer, duetten 'Hun Sagde Han Sagde', medvirker også sangerinden Maya Albana.

- Hvad er historien bag jeres usædvanlige gruppenavn?

- Det kom sig af, at Adam havde været i USA og fået taget et billede sammen med Jack White fra The White Stripes, som jeg er ret vild med. De har en sang, 'The Seventh Son'. 'Den Syvende Søn', tænkte jeg, det lyder sgu meget godt. Jeg googlede det og fandt ud af, at 7 betragtes som et magisk tal i eventyr, den syvende søn er noget specielt. I gamle dage skulle kejseren altid stå fadder til 'den syvende søn', hvis man - uanset rang - ønskede det.

 

Bedstefar giver slik
- Det synes jeg sgu er sejt.

- Hvad siger din far til pladen?

- Han kunne godt li' den. Han sad og smilede nogle gange, da jeg spillede den for ham.

Michel Belli arbejder til dagligt som pædagog på et behandlingshjem i Bagsværd, og han er gift og har tre børn, som deres bedstefar har mere end svært ved at lade være med at forkæle, fortæller Michel.

- De ved godt, at der findes andre regler ude hos dem, end der gør derhjemme. Hvis jeg f.eks. siger, 'ikke mere slik', så ved de godt, de kan gå over til bedstefar og få lidt ekstra. Eller han siger, 'jeg skal lige vise jer noget'. Så går de ud i køkkenet, og han giver dem lidt mere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere