Michael Bundesen på scenen i kørestol

Det var en tydelig bevæget Michael Bundesen, der til alles store overraskelse troppede op i kørestol til DMA og modtog en ærespris med Shu-Bi-Dua

Thomas Helmig overrakte æresprisen til Michael Bundesen og shubberne. (Foto: Mogens Flindt)
Thomas Helmig overrakte æresprisen til Michael Bundesen og shubberne. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: Michael Bundesen arbejder på nyt projekt



Se også: Godt nyt fra Michael Bundesen

Siden Michael Bundensen i sommeren 2011 - blot en uge efter sin 62-års fødselsdag - på tragisk vis blev ramt af en blodprop i hjernen, er der blevet spekuleret meget i, om den folkekære forsanger nogensinde ville blive rask nok til igen at underholde danskerne med sin stemme og sine finurlige sangtekster.

Efter blodproppen blev han lam i den ene side af kroppen, og har med venners og families hjælp kæmpet en hård kamp - både på hospitalet og i sin villa i Skovshoved - for at komme komme tilbage i topform.

Første gang på scenen i flere år
Lørdag aften trådte Michael Bundesen så frem i offentligheden for første gang, da han og bandet blev hædret med en ærespris.

Det var en tydeligt bevæget Michael Bundesen, der siddende i en kørestol flankeret af sine to bandmedlemmer Michael Hardinger og Kim Daugaard takkede bandets fans og juryen for den fine pris.

- Jeg havde egentlig planlagt en meget lang takketale, men det blev det ikke til. Det er tre eller fire år siden, jeg sidst har stået - eller siddet - på en scene. Det hele er meget overvældende. Tusind tak, sagde Michael Bundesen fra scenen sammen med Michael Hardinger og gutterne i bandet.

Fra salen lød der enorme klapsalver fra publikum og kollegaer, der rejste sig op og trampede voldsomt i gulvet i hyldest til Michael Bundesen, da sidste års vinder - Thomas Helmig - overrakte prisen til Shu-Bi-Dua.

Ekstremt rørende
Efter den korte optræden på scenen forlod Michael Bundesen musikfesten uden at snakke med pressen, da han ifølge TV 2 stadig ikke var parat til at stille op til yderligere.

Bundesens unge kollega Christian Hjelm var en af de mange danske musikere i salen, der fik sig en gevaldig overraskelse, da Shu-Bi-Dua-ikonet pludselig viste sig på scenen.

- Det var meget, meget rørende. Jeg husker selvfølgelig Shu-Bu-Dua helt tydeligt fra min barndom, og at se ham på scenen igen i aften, det var ganske enkelt overvældende, sagde Christian Hjelm efter showet til Ekstra Bladet.





Branchens begrundelse for tildeling af Danish Music Awards Ærespris til Shu-Bi-Dua:

'Musik kan skabe fællesskaber, som få fænomener i livet kan. Og noget musik har så stærk en appel, at den ligefrem bliver en del af nationens DNA.

Årets modtager af Æresprisen er et band med en imponerende karriere i bagagen. Men de er langt mere end det. De er en del af vores kollektive hukommelse og identitet som danskere.

Når musik har den kraft, kan man kun bøje sig i støvet og sige tak. Og derfor går Danish Music Awards Ærespris 2013 til Shu-Bi-Dua.'

Se også: Kendte til DMA: Vi kommer også for øllene



Se også: Se billederne: De kendte til Danish Music Awards







1 af 2 Michael Bundesen overraskede med sin første offentlige optræden i mange år. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Thomas Helmig overrakte æresprisen til Michael Bundesen og shubberne. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere