Gry-sønnen rost af ABBA-Benny

15-årige Thomas Meilstrup debuterer med julealbum og skal med Stig Rossen på juleturne

Benny Anderson fra ABBA kiggede ind i studiet og var begejstret for den 15-årige dansker. (Privatfoto)
Benny Anderson fra ABBA kiggede ind i studiet og var begejstret for den 15-årige dansker. (Privatfoto)

Æblet er ikke faldet langt fra træet, når det gælder 15-årige Thomas Meilstrup.

Han er en talentfuld sanger - trods sin unge alder, og forældrene er også en del ved musikken, for at sige det mildt.

Moderen er Gry 'med rejehoppet' Meilstrup, som vandt Melodi Grand Prix i 1983 med sangen 'Kloden drejer'.

Far hedder Per Meilstrup, og han er foruden keyboard-mand også sangskriver, producer og arrangør med udbredt tække for den gode popmelodi.

Med Rossen på jule-turne
Sønnike har siden 7-8 års alderen, hvor han startede som elev på Eventyrteatret, langsomt, men sikkert, bevæget sig fremad mod det aktuelle ståsted, der har resulteret i et debut-album, 'My Sound of Christmas', med engelsksprogede julesange, som netop er udkommet.

Gry på scenen ved Melodi Grand Prix i 2005. (Polfoto)
Gry på scenen ved Melodi Grand Prix i 2005. (Polfoto)

Desuden skal han medvirke som 'special guest' ved Stig Rossens kommende julekoncerter rundt om i landet, der starter 27. november i Aalborg og slutter 17. december i Holstebro.

Knægten var allerede med ved Rossens julekoncerter i 2009, og det faldt åbenbart så tilfredsstillende ud, at han nu har fået tilbuddet om at være med igen.

Ros fra ABBA-legenden
I den mellemliggende periode blev Thonmas såmænd en kvart million kroner rigere ved at vinde DR's talent-program, 'Skjulte Stjerner' med Tim Schou fra Grand Prix-vinderne A Friend in London som mentor.

En glæde for teenageren, der dog blev overgået, da han var med i Stockholm for at mixe julepladen. Ind i Polar-studiet kom pludselig ejeren, selveste Benny Anderson fra ABBA, og han bad om at høre Thomas udgave af ABBA-nummeret 'Happy New Year'.

- Han var begejstret, og kan man forlange mere end ros fra mesteren selv, mener det stolte talent.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere