Tobias Trier: Manifest siger også 'fest'

Gruppen Manifest debuterer med glad musik, hvor alle fire medlemmer synger - samtidig

Tobias Trier (nr. to f.v.) er en fjerdedel af Manifest. (PR Foto)
Tobias Trier (nr. to f.v.) er en fjerdedel af Manifest. (PR Foto)

Manifest hedder bandet, og det kan jo nemt føre hen til tanken om et kommunistisk opråb om at slutte op i kampen mod de lede kapitalister.

Tobias Trier er søn af Røde Mor-legenden Troels Trier og afdøde forfatter Dea Trier Mørch, og så ligger tanken vel heller ikke helt fjern.

Men den er helt forfejlet, forsikrer Tobias Trier om bandet Manifest, som han har dannet sammen med de konservatorie-uddannede musikere Alice Carreri, Marie Louise von Büllow og Mads Brendes.

Se også: Rasmus Seebach har fået sin egen radiokanal



Se også: Shu-bi-duas forsanger ramt af blodprop

Gruppen har eksisteret i et par år og debuterer i disse dage med albummet 'Lige Nu' - med musik inspireret af bands som Beatles, Creedence Clearwater Revival, Fleetwood Mac og Ravonettes.

Modtræk til isolation
- Manifest er ikke noget politisk budskab. Vi forsøger at finde tilbage til fællesoplevelsen i musikken. Et modtræk til den stigende isolation, hvor man sidder hjemme foran computeren og laver musik. Det blev jeg træt af. Og jeg blev træt af, at jeg skulle spille så lidt guitar på min seneste solo-plade. Spilleglæden skulle frem igen, og ordet 'manifest' indeholder 'fest', som ligger bandets hjerte nært, forklarer Tobias Trier fra Berlin, hvor han er på ferie med fruen.

'Lige Nu', hedder debut-albummet fra kvartetten. (PR Foto)
'Lige Nu', hedder debut-albummet fra kvartetten. (PR Foto)

Manifest så dagens lys ved en slags tilfældighed for to år siden. Tobias Trier var hyret til at spille ved en kongres for 300 læger på Hindsgaul Slot. De ville gerne høre original-musik, og det blev anledningen til at samle bandet.

Garanti for fest
- I har et slags dogme om, at ingen af jer må synge alene på scenen eller i studiet. Hvad går det ud på?

- Det er for at gøre det ekstra kollektivt. Efter at have lavet seks solo-plader havde jeg virkelig lyst til at lave noget anderledes, og for at gøre det ekstra anderledes, syntes jeg, det kunne være forfriskende, at vi allesammen synger og derved giver et budskab om, at alle er med, og der ikke bare er én hovedperson.

- Vi håber at kunne opbygge et godt ry som live-navn, for vi er nogle spillemænd, der elsker at trykke den af. Vi er garanti for en god fest, fastslår Tobias Trier.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere