Shu-Bi-Dua-fans jubler: Skide være med kørestolen!

Landets mange, trofaste Shu-Bi-Dua-fans var lamslåede og dybt rørte, da deres helt pludselig tonede frem på skærmen i en kørestol

Michael Bundesen og Shu-Bi-Dua fik en ærespris ved DMA. (Foto: Mogens Flindt)
Michael Bundesen og Shu-Bi-Dua fik en ærespris ved DMA. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: Michael Bundesen: Jeg er ved at lære at gå igen



Se også: Michael Bundesen på scenen i kørestol

Da Michael Bundesen til lørdagens Danish Music Awards-show i Forum troppede op på scenen i en kørestol, blev der knebet en tåre i mange danske hjem. Og ikke mindst hjemme hos talspersonen for den danske Shu-bidua-fanklub fik følelserne frit spil.

- Det havde jeg godt nok ikke lige set komme. Os i den hårde kerne af fans har selvfølgelig snakket lidt om muligheden en gang imellem.

- Jeg har længe selv været rigtig meget i tvivl om, hvorvidt han nogen sinde ville komme tilbage igen. Men for lidt tid siden snakkede jeg med Michael Hardinger, der gav et fingerpeg om, at det gik i den rigtige retning. Han begyndte nemlig at sige, 'når' Bunden kommer tilbage i stedet for ' hvis', men jeg havde alligevel ikke turdet tro på det, siger Karina Hjort, der står for at skrive nyheder til den officielle Shu-bi-dua-fanside, shubidua. nu.

Vil kramme ham
Da Michael Bundesen pludselig tonede frem på skærmen med gråt hår og sort kørestol, var det både smukt, rørende, stort og fantastisk, og Karina måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage.

- Det var utrolig bevægende. Min umiddelbare reaktion var bare, at jeg havde lys til at kaste mig i armene på ham og give ham et kæmpe kram. Det fortjener han så meget, siger Karina Hjort, der mest af alt for sangerens egen skyld håber på et comeback af den ene eller anden art.

- For mig er det fuldstændig ligegyldigt, hvornår og hvordan det eventuelt kommer til at ske. Hvis han stadig har lyst til at synge, så skal han endelig bare tage ud og gøre det igen. Om han har en kørestol, en rollator, en stok eller ingenting med, det er hamrende ligegyldigt i mine øjne. Jeg har den største respekt for ham, og så er hans sygdom fløjtende ligegyldig, siger Karina Hjort.

På Facebook vil jublen over folkeheltens genkomst heller ingen ende tage. På den officielle Facebook-side er det væltet ind med reaktioner, og der er generel enighed om, at det var både dejligt og en smule hårdt at se Michael Bundesen på scenen.

Gjorde ondt at se
Blandt andet skriver Jens Rasmussen:

' Håber, at Bunden snart er på toppen igen - gør sgu lidt ( meget) ondt at se den rullestol, men håber, at den kun var der for at lette tingene.' Også Michael Bundesens mangeårige samarbejdspartner Michael Hardinger skriver en Facebook-hyldest:

' Min gode ven, kollega gennem årtier klarede, hvad der måtte have været en lidt svær aften med totalt bravour!! Respekt, Bunde!!'

Bundesen, Hardinger og de øvrige shubber fejrer i disse dage 40-års jubilæum og kan glæde sig over, at dobbeltalbummet ' 40 års shu-bilæum' efter gårsdagens tvshow er kommet ind på en 8.- plads på iTunes-listen over mest solgte album.





1 af 2 Michael Bundesen viste mod og mandshjerte, da han i weekenden for første gang siden sin blodprop trådte offentligt frem. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Michael Bundesen og Shu-Bi-Dua fik en ærespris ved DMA. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.Pictish Trail: 'Thumb World' (Fire-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere