Sindssyg succes for Seebach

HITLISTENYT: Sangeren sælger dobbelt så meget som resten af Top 100 tilsammen

Rasmus Seebach har igen noget at fejre - 49.332 danskere købte 'Ingen kan love dig i morgen' i debutugen. (Foto: Polfoto)
Rasmus Seebach har igen noget at fejre - 49.332 danskere købte 'Ingen kan love dig i morgen' i debutugen. (Foto: Polfoto)

Der er Rasmus Seebach, og så er der alle de andre.

Med udgivelsen af ’Ingen kan love dig i morgen’ understreger popstjernen atter, at han er i absolut særklasse, når det gælder om at sælge plader i Danmark.

Se også: Seebach lammetæver Helmig

Nærmest naturstridigt åbner Rasmus Seebach med et ugesalg på astronomiske 49.332, hvilket er omtrent dobbelt så meget som Thomas Helmig, Nik & Jay, Burhan G og resten af Top 100 sælger tilsammen!

Men det mest imponerende ved hitmagerens bedrift er faktisk, at han trods pladebranchens styrtdykkende salgstal afsætter flere eksemplarer af ’Ingen kan love dig i morgen’, end han gjorde af forgængeren ’Mer’ end kærlighed’ i åbningsugen i 2011, hvor 42.000 investerede.

Se også: Seebach smadrer Aqua og Medina

Både ’Mer’ end kærlighed’ og debuten ’Rasmus Seebach’ er helt uhørt stadig i Top 20 med henholdsvis tidobbelt og ellevedobbelt platin.

Platin gives for 20.000 solgte enheder, og der er allerede tredobbelt platin til ’Ingen kan love dig i morgen’, fordi butikkerne har bestilt over 60.000 eksemplarer.

Se også: Rasmus Seebach: Befriende bøvet

Rasmus Seebach ligger dermed på et samlet pladesalg på omkring 500.000 på de blot fire år, der er gået, siden hans første album udkom.

Kun 24 procent af dem, som købte ’Ingen kan love dig i morgen’, ville i øvrigt have den digitalt, mens de resterende 76 procent altså har den stående som gammeldags compact disc.

Se også: Eminem: Mesteren i mundlort

Eminems ’The Marshall Mathers LP 2’ er ugens næsthøjest placerede nyhed på en 3. plads med 2288 kunder.

Men rapstjernen overlever nok, at popdrengene Rasmus Seebach og Thomas Helmig overgår ham, for han er suverænt nummer 1 i blandt andet USA, Tyskland, Australien og Storbritannien.

Se også: Ustoppelige Eminem gør det igen

Næste uge rammer Lady Gagas ’Artpop’ alverdens hitlister.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere