The North: Vi laver old school-musik

Men det symfoniske rockband er klar til en ny tur i manegen efter flere år med solo-projekter

The North's to faste medlemmer, Peter Brander (tv) og Kim Skovbye. (PR Foto)
The North's to faste medlemmer, Peter Brander (tv) og Kim Skovbye. (PR Foto)

- Når man elsker den slags musik, så kan man jo ikke lade være med at lave den.

Sådan forklarer harpespilleren Kim Skovbye det nye album, 'Illusions', med gruppen The North, der gør sig i storladen, symfonisk rock med højt til loftet og lange stemningsmættede numre, der ikke skammer sig over at vare 9-10 minutter, hvis det er det, der skal til.

Nok ikke lige det, der er mest oppe i tiden, erkender Kim Skovbye, men han håber selvfølgelig på en afsmittende virkning fra f.eks. Pink Floyd og Dire Straits' varige positions som fascination for mange rock-fans.

- Selvfølgelig er det old school-musik, men jeg står ved, at det er old school, siger Kim Skovbye.

Tre Tolkien-plader
Foruden ham selv består The North af guitaristen Peter Brander som faste medlemmer. Oprindeligt hørte også keyboardmanden og meditationsmusikeren Klaus Schønning til den faste trup, men han orkede ikke at spille live og koncentrerer sig nu i sit hjemmestudie om sine egne projekter.

Se også: Kings of Leon giver boyband råd om piger



Se også: Rocklegender kommer til Jylland



Se også: Sindssyg succes for Seebach

Klaus Schønning giver dog en hjælpende hånd på et par af 'Illusions'-numrene.

The North debuterede i 1999 med et album, der såmænd solgte 20.000 eksemplarer, og året efter kom live-pladen 'The Full Moon Concert'. Gruppen lavede også musikken til den første IMAX-film, 'På Vej til Mars', der blev passende lanceret under stjernehimmelen i Planetariet i 2005.

Siden har der været stille om gruppe-navnet, når man ser bort fra det internationale tøjmærke, der uforvarende har promoveret det på dets kollektioner.

Istedet har medlemmerne udgivet solo-projekter - Skovbye bl.a tre Tolkien-plader - men nu er Skovbye og Brander klar til en ny tur i manegen.

Demoerne lokkede
- Vi havde en masse demoer liggende fra de andre plader, som jeg ikke rigtigt kunne give slip på. Der var nogle sange, der handlede om noget vigtigt for mig, og dem ville jeg gerne have ud, siger han.

- Hvor mange plader tror du, I sælger?

- 1.000, hvis vi er heldige. Det er nok, hvad det kan blive til nu til dags.

- Så skal I vel ud og optræde for at hæve hyren?

- Det vil vi gerne. Men vores problem er, at vi ikke kan stå i en lille klub og spille for 50 mennesker. Vores store lyd kræver de rette omgivelser. Omvendt kan det være svært at samle nok publikum til større spillesteder.

- Men vores musik er skræddersyet til specielle koncerter - f.eks. Hammershus på Bornholm. Det ville være fantastisk, siger han om The North, der spillede i 107 meter højde, mens akrobater sprang og dansede på udspændte wirer, da Øresundsbroen blev indviet under royal bevågenhed fra både Danmark og Sverige i år 2000.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere