Lady Gaga får stor dansk røvfuld

HITLISTENYT: Popikonet sælger langt mindre end suveræne Rasmus Seebach

Lady Gaga - newyorkerens nye album 'Artpop' går ind på en beskeden 5. plads på den danske salgsliste. (Foto: Twitter)
Lady Gaga - newyorkerens nye album 'Artpop' går ind på en beskeden 5. plads på den danske salgsliste. (Foto: Twitter)

Rasmus Seebach er urørlig.

Hitmageren gav Thomas Helmig, Nik & Jay og Burhan G tørt på i fredags, da ’Ingen kan love dig i morgen’ bragede ind som nummer 1 med knap 50.000 kunder, hvilket helt uhørt var dobbelt så meget som den resterende del af Top 100 solgte tilsammen.

Se også: Sindssyg succes for Seebach

I dag uddeler Rasmus Seebach så røvfuld til Lady Gaga, der slet ikke kan matche danskeren på hans hjemmebane.

Blot 1133 investerede i popdivaens nye plade ’Artpop’, mens Rasmus Seebach i anden uge afsatte yderligere 19.103 eksemplarer af sit tredje album, og københavneren forsvarer suverænt sin 1. plads.

Se også: Ulideligt farvel fra Lady Gaga

Lady Gaga er ugens højest placerede nyhed herhjemme som nummer 5, men newyorkeren går helt til tops i Storbritannien og hjemme i USA, hvor hun dog kun afsætter relativt begrænsede 258.000 eksemplarer.

Det er mindre end både Miley Cyrus og Katy Perry solgte af deres nye skiver i åbningsugen.

Se også: Steen Jørgensen på dybt vand

Steen Jørgensen dumper ind på 8. pladsen af det danske salgsbarometer med solodebuten ’Standards for Living…’, der fristede 944.

Se den danske Top 40 her

Næste uge rammer Robbie Williams albumlisterne med ’Swings Both Ways’.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Mercury Rev: 'Bobbie Gentry's The Delta Sweete Revisited' (Bella Union-album/Ude 8. februar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Venom: 'Storm the Gates' (Spinefarm-album/Ude 14. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
2.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen