Blachmans tabte musik genoplivet

20 plader fra hans lukkede pladeselskab kan nu erhverves på stramingtjeneste

Thomas Blachman - de solgte 'ikke en skid'. (Foto: Linda Johansen)
Thomas Blachman - de solgte 'ikke en skid'. (Foto: Linda Johansen)

Mellem 1998 og ’99 drev den skaldede X Factor-dommer, Thomas Blachman, pladeselskabet ManRec, der havde som formål at give såvel etablerede som nye talenter muligheder for at eksperimentere med musikken.

Det resulterede i 20 lp-plader i løbet af bare det ene år, bl.a. med Mark Linn, Kaya Brüel, Claus Hempler, Thomas Winding, King Midas, Loose og Kyoto.

Et par år før iTunes så dagens lys forsøgte Blachman sig også med en digital forretningsmodel, så musikken kunne købes via nettet, mens pladerne samtidig kunne købes fysisk gennem ManRec-butikken i Frederiksborggade i København.

3000 cd’er makuleret
Problemet var, at musikken ikke solgte, og blot et år efter lukkede Blachman selskabet. Han fyldte sin bil med stakkevis af cd’er og kørte på lossepladsen.

Se også: Blachman: Sarah er himmelen for mig



Se også: Blachman i nettet: Årets Blæksprutte



Se også: Blachmans fredagshow vinder tv-pris

- Så stod jeg der og kiggede ned i makulatoren. På 3.000 cd’er, der blev kvast, siger han.

Men nu bliver musikken, der mentes at være gået tabt, vakt til live igen. Streamingtjenesten WiMP har indgået aftale med Blachman om at udgive alle pladerne igen, og der var premiere på det nye tiltag i går.

Det glæder ord-mageren.

- For mig er pladerne et historisk dokument. Jeg er glad for, at de kommer ud nu. En del af musikken er ganske godt tænkt, og alle, der var involveret i processen, glemmer det aldrig. Men det solgte ikke en skid, indrømmer Blachman.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere