Stort dansk rockband genopstår

Sune Wagner samler Psyched Up Janis igen og drager på landevejen til foråret

Psyched Up Janis under 'afskedskoncerten' på Roskilde Festival i 1999. (Foto: Jan Grarup)
Psyched Up Janis under 'afskedskoncerten' på Roskilde Festival i 1999. (Foto: Jan Grarup)

Det populære jyske rockband Psyched Up Janis genopstår.

Flere uafhængige kilder siger til Ekstra Bladet, at trioen med Sune Wagner i front tager på klubturné i Danmark til foråret.

Se også: Fuld fart tilbage for Psyched Up Janis

Gruppens booker Malte Birkelund Erbs fra koncertbureauet PDH siger følgende til Ekstra Bladet:

- Der er planer om det, men intet konkret endnu. Det ser dog lyst ud.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Psyched Up Janis også interesseret i at spille på sommerens festivaler.

Det vil Malte Birkelund Erbs dog ikke bekræfte.

Se også: Psyched Up Janis genopstår

Bandet, der har rødder i Sønderborg, spillede afskedskoncert på Roskilde Festival i 1999.

Psyched Up Janis genopstod dog kortvarigt i 2009 med en besætning bestående af Sune Wagner og den originale bassist Jakob Jørgensen samt trommeslageren Jesper 'Yebo' Reginal. Malte Birkelund Erbs vil ikke kommentere, om det bliver den samme duo, der går med frontmanden Sune Wagner på scenen til foråret.

Gruppens sanger og sangskriver har siden 2001 været den dominerende del af duoen The Raveonettes.

Se også: Psyched Up Janis til Skive og Vega

Sune Wagner kan i øvrigt opleves i Koncerthuset i København lørdag 7. december, hvor sønderjyden optræder i et eksklusivt samarbejde med Steen Jørgensen fra Sort Sol.

1 af 2 Sune Wagner fra Psyched Up Janis, da trioen gjorde comeback i 2009. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Psyched Up Janis under 'afskedskoncerten' på Roskilde Festival i 1999. (Foto: Jan Grarup)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere