Gaffa-prisen gennemføres: Bodil kan ikke slå os ihjel

Humøret er stadig højt hos arrangørerne af den uheldsplagede prisfest

Alt gik galt, da Gaffa sidste år uddelte musikpriser i Bremen Teater. (Foto: Mogens Flindt)
Alt gik galt, da Gaffa sidste år uddelte musikpriser i Bremen Teater. (Foto: Mogens Flindt)

For et år siden endte Gaffa Prisen 2012 i det rene kaos, da scene-lærredet satte sig fast, og man for åben skærm måtte træde vande i timevis.

I år har heldet endnu engang tilsmilet Gaffa Prisen. Denne gang er det stormen Bodil, der har meldt sin ankomst til aftenens arrangement:

Se også: Zulu dropper skandaleramt Gaffa-pris



Nephew fik to priser ved aftenens show. (Foto: Mogens Flindt) DK MusikNYT - 7. dec. 2012 - kl. 08:17 Alt gik galt ved Gaffa Prisen i aftes

- Overskriften må være, at man ikke kan slå os ihjel. Vi afventer naturligvis situationen, men alle de artister der skal optræde, er allerede ankommet og i gang med lydprøverne. Vi ved ikke hvordan og hvorledes med gæsterne, men vi håber, at de er med de tog, der kan køre, hvis de ikke selv er i bil, fortæller Gaffa Prisens projektleder, Ole Hykkelbjerg.

Hvad siger du til jeres vanvittige held?

- Vi er jo jyder og har den indgangsvinkel, at optimister altid har det lidt sjovere. Jeg vil citere Michael Eavis fra Glastonbury Festivalen. Han har sagt til mig, at alt det han ikke kan gøre noget ved, det bekymrer han sig ikke om. Når det er sagt, så tager vi selvfølgelig de forholdsregler, vi kan. Lige nu har vi et godt show linet op, og det hele kører som planlagt. Hvis Danmark lukker helt ned, må vi se, om vi skal lave en ny plan, lyder de optimistiske toner fra Ole Hykkelbjerg, der allerede er forberedt på, at næste års show kan løbe ind i problemer:

- Der kommer sikkert et atomudslip fra Rusland, der er på vej ind over Danmark, netop den dag. Men så gør vi det sgu igen alligevel, griner Ole Hykkelbjerg, som dog kan glæde sig over en lille smule medvind:

- Sidste år havde vi et stort telt udenfor, hvor den røde løber foregik af hensyn til tv. I år foregår alting indenfor og det er egentlig ret heldigt.

0 kommentarer
Vis kommentarer