Seebach stødes fra poptronen

HITLISTENYT: Hitkongen må afgive albumlistens førsteplads til One Direction

One Direction fylder Parken i København hele to gange til sommer. (Foto: AP/Charles Sykes)
One Direction fylder Parken i København hele to gange til sommer. (Foto: AP/Charles Sykes)

Rasmus Seebach har i tre uger ligget suverænt på 1. pladsen af albumlisten med storsælgende ’Ingen kan love dig i morgen’, men nu går den ikke længere.

Den danske popkonge stødes fra popularitetstronen af popprinserne i One Direction, der har verdensomspændende kæmpesucces med ’Midnight Memories’.

Se også: Rasmus Seebach: Befriende bøvet

I Danmark banker ungdomsidolerne ind som nummer 1 med en salgsscore på 16.681, hvilket er omkring 5000 mere end Rasmus Seebach afsatte i fjerde uge.

Se også: Sindssyg succes for Seebach

Københavnerens album nærmer sig dog allerede et samlet salg på 100.000, og det er bestemt ikke utænkeligt, at også hans tredje album med tiden vil blive købt over 200.000 gange.

I USA skriver One Direction historie som det første band, hvis tre første album alle går direkte ind på 1. pladsen.

Se også: Sensation fra One Direction

Hele 546.000 amerikanske børn - eller nok snarere deres forældre - købte ’Midnight Memories’, der også er ny nummer 1 hjemme i England, hvor 237.000 investerede, og One Direction har dermed det hurtigst sælgende album i Storbritannien i to år.

Se også: Britney Spears på katastrofekurs

Næste uge rammer Britney Spears alverdens albumlister med ’Britney Jean’.

1 af 2 Rasmus Seebach er en populær herre - også blandt pladekøberne. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 One Direction fylder Parken i København hele to gange til sommer. (Foto: AP/Charles Sykes)
0 kommentarer
Vis kommentarer