Lemmy alvorligt syg: Motörhead aflyser dansk koncert

Den karismatiske Motörhead-frontmand er så syg, at den europæiske forårs-turné og den planlagte koncert i Forum Horsens må aflyses

Lemmys helbred kan ikke længere holde til det hårde rockstjerneliv. (Foto: Nicolai Svane)
Lemmys helbred kan ikke længere holde til det hårde rockstjerneliv. (Foto: Nicolai Svane)


Se også: Rockikon har fået pacemaker



Se også: Rocklegende ikke död endnu

I en pressemeddelelse oplyser koncertarrangøren LiveNation, at koncerten med Motörhead, der skulle have løbet af stablen til marts i Horsens, desværre må aflyses.

Årsagen er frontbrøleren Lemmy Kilmisters skrantende helbred.

I en officiel udtalelse beklager Lemmy de mange aflysninger, som hans helbredsproblemer, der skyldes en række komplikationer i forbindelse med hans sukkersyge, medfører for de trofaste fans.

- Ingen er mere kede af det end Lemmy, og han undskylder overfor alle, der kommer til at opleve besvær og problemer i forbindelse med aflysningerne, skriver Motörhead i en pressemeddelelse.

Det oplyses desuden, at Lemmy regner med at blive helt rask og agter at vende tilbage til scenen, når helbredet igen gør det muligt.

- Det er utrolig ærgerligt for fansene, men naturligvis værst for bandet, der må kæmpe med de her helbredsmæssige problemer, siger Frank Panduro til Ekstra Bladet.

Billetter til koncerten i Forum Horsens kan refunderes hvor de er købt

0 kommentarer
Vis kommentarer