Rockbrødre: Vi slås som tøsedrenge
Kings of Leon: Vi nød det ikke mere
'Sex on Fire'-hitbandet Kings of Leon ønsker sig mere lir til deres koncerter.
I et interview med Q Magazine siger frontmand Caleb Followill, at det vil være en yderst velkommen gestus fra deres fans, hvis de ville vise lidt bar hud, når bandet knokler løs på scenen.
- Vi står på scenen og krænger vores hjerter ud, og hvis der er nogen, der er villige til at vise os lidt bar hud, så ville det tilføje lidt tiltrængt adspredelse. Så, hvis der er nogen - helst fra den kvindelige del af publikum - der har lyst til at smide lidt tøj, så vil det være fint med os, siger Caleb Followill.
Kedelige
Bandets bassist - Jared Followill - tilføjer, at det ikke er fordi bandet er på udkig efter fans, som de kan hygge sig med efter showet.
- Vi er alle sammen gift og tro mod vores koner og er på den måde ret kedelige, men det ville ikke skade at se lidt nøgenhed til koncerterne. Det sker bare aldrig, beklager den triste bassist sig.
Kings of Leon har optrådt flere gange i Danmark - blandt andet på Roskilde Festivals Orange Scene. Bandet udgav sidste år deres sjette studiealbum med titlen 'Mechanical Bull'.