Tina Dickow: Ingen adgang til lykkefølelse

Sangerinden har mand, børn og hus, men føler sig ikke konstant lykkelig - den bedste musik opstår, når den møder modstand, fortæller hun

Tina Dickow har lavet sangene til filmen 'En du elsker'. (Foto: Polfoto)
Tina Dickow har lavet sangene til filmen 'En du elsker'. (Foto: Polfoto)

Uforløst kærlighed. Det er hvad titelsangen til filmen 'En du elsker', handler om, hvis man spørger sangerinden og komponisten Tina Dickow. Sangerindens egen version af 'Someone You Love', der i filmen fremføres af skuespiller Mikael Persbrandt, udkom mandag.

Tina Dickow er personligt et sted i sit liv, hvor hun inden for de seneste år er blevet forlovet, fået to børn og købt et stort, gammelt hus på Island. Alligevel var inspirationen til den uforløste kærlighedshistorie ikke svær at hente frem for den erfarne kunstner.

- Musikken vil gerne derhen, hvor den møder modstand. Nogle gange er det bare en generel følelse af at være uforløst eller længsel efter, hvad det nu kan være, der gør, at du ikke føler dig fuldstændig til stede, der hvor du er, siger hun.

Se også: Dansk hit-sangerinde skal giftes

- Jeg har ikke selv fundet mig til rette i 'det gode liv' endnu. Hvis jeg havde adgang til lykkefølelsen, så ville jeg gå og føle mig konstant lykkelig over, hvor dejligt et liv, jeg har. Men det har jeg på en eller anden måde ikke adgang til. Jeg er stadig underligt uforløst, fortæller sangerinden.

Der sted, Tina Dickow føler sig allermest til stede, er i musikken. Men det hænder også, at musikken løber for meget af sted med hende. Så kan det være en hjælp at opsætte nogle helt specifikke rammer for det kreative arbejde.

Se også: Seks stjerner til En du elsker

Det gjorde Tina Dickow for eksempel, da hun påtog sig opgaven at skrive sange til den aldrende, mandlig rocksanger, Thomas Jacob, spillet af Mikael Persbrandt.

- Det tvang mig til at simplificere mit udtryk. Helt konkret på den måde, at jeg jo skrev til en, der ikke er sanger. Jeg har skulle lægge bånd på mig selv, og det kommer der næsten altid noget godt ud af, siger Tina Dickow og uddyber:

- Hvis man bare bokser ud i den fri luft, så sker der ikke så meget, hvor imod hver gang, man rammer et eller andet, så opstår der gnister, siger hun.

Se også: Så skete det igen: Tina Dickow har født

I arbejdet med at skrive til en anden, oplevede Tina Dickow desuden det paradoksale, at jo mere hun satte sig selv til side, jo mere ægte, oplevede hun, at det blev.

- Det var lidt en overraskelse, og noget, som jeg først rigtig kan se nu bagefter, når jeg lytter til musikken. Numrene har en rolig modenhed over sig, som jeg nok har været på vej hen imod længe, men som først er kommet rigtig frem gennem det her projekt.

Se også: Tina Dickow gravid: Kan ikke nå guitaren

Inspireret af Mikael Persbrandts fremførsel til filmens soundtrack, valgte sangerinden desuden at synge sin version af 'Someone You Love' med en noget dybere stemme, end hun traditionelt har brugt.

- Det er utroligt befriende at lytte til. Ikke mindst fordi, det er sunget så afslappet. Jeg har fået lidt mere mandighed ind i musikken - og så den der rolige modenhed. Det er det nye mig, siger hun.

I slutningen af august udkommer Tina Dickow med sit 10. studiealbum 'Whispers', som også inkluderer sangene fra filmen 'En du elsker'.

Se også: Dickow dejlige jul: Fik ring på fingeren

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen