Hysteri foran Biebers hotel

Mere end 100 unge skrigende piger venter på at få et glimt af den sky stjerne

I morgen giver den canadiske verdensstjerne Justin Bieber koncert i Parken i København, men allerede nu er hysteriet omkring hans person startet.

En hel horde af unge piger og et par enkelte fyre har samlet sig foran Hotel Skt. Petri i det indre København i håb om at få et glimt af 'As Long as You Love Me'-sangeren.

Se også: Nu er han her: Bieber er landet

Om han bor på hotellet er dog ikke bekræftet, og endnu har ingen været heldige at få billeder af Justin Bieber, som angiveligt fløj til den danske hovedstad fra Norge i nat.

Se også: Justin Biebers ekskæreste var også i Oslo

Norske medier rapporterer, at Biebers on/off kæreste, sanger og skuespiller Selena Gomez ankom til Oslo i aftes, mens Bieber stod på scenen. Om hun og canadieren har genoptaget forholdet, er der dog intet sluppet ud om endnu, og om hun eventuelt ledsager Bieber til København er også uvist.

Ud fra støjniveauet foran Skt. Petri tyder noget dog på, at de danske piger vil blive knuste, hvis pop-prinsen har opgivet sin single-status.

Se også: Bieber-fans i telt foran Parken

1 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
2 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
3 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
4 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer