Keld og Hilda i sorg: John Hatting døde alt, alt for tidligt

Keld og Hilda kendte den afdøde Melodi Grand Prix-stjerne som et venligt og dygtigt menneske, og er meget triste over meddelelsen om kollegaens pludselige død

Keld og Hilda husker John Hatting som en særdeles dygtig pop-komponist. (Foto: Rumle Skafte)
Keld og Hilda husker John Hatting som en særdeles dygtig pop-komponist. (Foto: Rumle Skafte)

Læs også:

Se også: Dansk Grand Prix-stjerne pludselig død

Nyheden om Grand Prix-stjernen John Hattings død lagde søndag formiddag en gevaldig dæmper på humøret hjemme hos Keld og Hilda.

Sang-parret kendte Hatting professionelt fra de glade Grand Prix-dage i 1980'erne og har siden mødt ham flere gange gennem årene.

- Det er jo forfærdeligt. Det er alt for tidligt, og det er frygtelig trist at høre. Det gør ondt. Specielt fordi vi i vores yngre dage havde meget med John Hatting at gøre, siger Hilda Heick og tilføjer:

- Vi har dog ikke haft kontakt til ham de sidste 10 år. Han har levet meget stille, og vi har ikke hørt fra ham i lange tider.

Gode kollegaer
Minderne om de gode gamle dage er dog stadig friske i erindringen

- Vi har haft det sjovt og hyggeligt sammen - dog uden at være private venner. Men vi var rigtig gode kollegaer, og vi mødtes også tit ude i landet på de forskellige festpladser til koncerter, siger Hilda Heick.

Om John Hattings åbenlyse talent for at skrue et træfsikkert hit sammen, siger Hilda Heick:

- Han var en dygtig komponist, og vidste præcis, hvordan han ville have det. Vi var en del i studiet med ham, og han var en god og dygtig kollega.

Alt for tidligt
Både Keld og Hilda er tydeligt berørte over, at en af deres kollegaer er gået bort i en alder af blot 64 år. Selv håber de nemlig at have mange gode år at se frem til endnu.

- 64 er jo ingen alder. Nu er vi jo selv over den alder, så vi synes jo ikke det er retfærdigt, at nogen skal herfra så tidligt. Man skulle mene, at man har meget til gode endnu, men det er jo desværre ikke noget, man selv er herre over, siger Hilda Heick.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere