Nabiha: X Factor ikke noget for mig

Men den dansk/afrikanske popsangerinde synger alligevel ved finaleshowet på fredag

Nabiha har tydeligvis afrikanske rødder. (PR Foto)
Nabiha har tydeligvis afrikanske rødder. (PR Foto)

- Jeg spillede blokfløjte i 1. klasse, trompet i 3., og i 4. gav min musiklærer mig en tuba. Senere i folkeskolen forsøgte jeg mig på trommer og keyboards, men først da jeg blev rykket op i koret, blev jeg klar over, at det var sangen, jeg følte mig mest fortrolig med, siger dansk/afrikanske Nabiha, som på fredag er klar med sit andet album, ’Mind the Gap’.

Titelnummeret er også ude på single som forløber for albummet, og det har gjort sig særdeles godt bemærket med førsteplads af airplay-hitlisten, og den har scoret platin for antal streaminger på nettet.



- En stor del af albummet er indspillet i London, og jeg brugte utrolig megen tid i den engelske undergrund, hvor passagererne konstant advares om at ’mind the gap’, siger Nabiha og flasher overmunden, hvor et solidt mellemrum mellem fortænderne også kan tænkes at have været inspirationskilde til lyrikken.

Farverig familie
Musikken er pop med snert af soul, r&b og det Afrika, som Nabiha mørke hud også antyder, hun føler sig beslægtet med i form af forældre med rødder i det mørke kontinent, selvom både hendes mor og søskende alle er født og opvokset i Danmark.

Se også: Nabiha: Jeg er den nye pige i slænget

- Blandingen stammer fra mine bedsteforældre. Mormor er dansk, morfar fra Mali. Mens min far, der er skilt fra min mor, kommer fra Gambia, forklarer sangerinden det farverige familieforhold.

Nabiha fik den bedste start på året, da hun høstede anerkendelse i udlandet ved at blive tildelt European Border Breakers Award ved en ceremoni i Holland – en pris, der gives til kunstnere, der bryder grænser og ’bidrager til diversiteten i europæisk musik’, som det hedder.



- Jeg tager hatten af for dem, der deltager i X Factor. (PR Foto)
- Jeg tager hatten af for dem, der deltager i X Factor. (PR Foto)


X Factor ikke for mig
- At en europæisk komité vælger mig ud blandt mange kandidater fra hele Europa, det var et godt skulderklap at få, og noget mig og mit team virkelig kunne bruge til noget, siger Nabiha.

Se også: Store danske navne til X Factor-finalen

Samme dag, som ’Mind the Gap’ udkommer, på fredag, er hun også i fjernsynet. Nabiha skal synge ved X Factor-finalen i Herning, og det kan jo godt give sommerfugle i maven ved tanke på at der sidder et par millioner seere og kigger på.



Mellemrummet mellem fortænderne har måske inspireret til titlen 'Mind the Gap'. (PR Foto)
Mellemrummet mellem fortænderne har måske inspireret til titlen 'Mind the Gap'. (PR Foto)


- Har du aldrig været fristet til selv at melde dig til konkurrencen?

- Jeg tager hatten af for dem, der tør deltage. Men den tidlige eksponering, som deltagerne udsættes for, har ikke været noget for mig. Jeg har foretrukket den lange, slidsomme vej, hvor jeg har brugt år på at finde ud af, hvad jeg vil og ikke vil musikalsk. X Factor går så stærkt, og hele Danmark sidder og bedømmer dig. Det tror jeg ikke, jeg ville kunne klare. Slet ikke som helt ung.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere