Vinnie Who er klar til at erobre verden

Han er selv sin egen værste dommer, og derfor frygter Vinnie Who ikke, hvad folk mener om hans musik

Vinnie Who har planer om at nå ud til hele verden med sit andet album, som udkommer i dag. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Vinnie Who har planer om at nå ud til hele verden med sit andet album, som udkommer i dag. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Mens mange unge danske kunstnere er vilde med pop og rap eller flirter med dancehall og reggae, så har sangeren og musikeren Niels Bagge kun én stor kærlighed: Disco.

Under navnet Vinnie Who kom han i 2011 frem med albummet 'Then I Met You', et album, der ganske hurtigt vakte opsigt. For hvem var ham den androgyne med falsetstemmen, der brugte synthesizere og lavede så dansabel musik?

Mest spillet i 2010
Ganske hurtigt blev Vinnie Who en del af radiokanalen P3's fine klub af Ugens Uundgåelige, hvor der hver uge bliver valgt et nummer ud, som radiostationen sætter i voldsom rotation.

Det var medvirkende til, at singlen 'What You Got Is Mine', der var forløber til albummet, blev det mest spillede nummer på P3 i 2010.

Nu står Vinnie Who så overfor den svære toer. For selvom han i 2011 udkom med EP'en 'A Step', så er det nye album et, der har været undervejs i to år.

Hård dommer
At forventningerne har været høje til hans nye album 'Midnight Special', kan der ikke herske tvivl om. Blandt andet mener musikmagasinet Gaffa at vide, at albummet er et af dem, man skal glæde sig til i 2013.

- Det er jeg sindssygt stolt af og rigtig glad for. Jeg bruger jo hele mit liv på det her, siger han.

Men det får ham ikke til at ryste på hånden.

- Jeg er selv min hårdeste dommer, og jeg stopper ikke, før jeg er 100 procent tilfreds. Så når albummet kommer ud, så ved jeg, at det allerede har været igennem nåleøjet, siger han om sit andet album, der udkommer mandag den 18. februar.

Vil nå hele verden
De sidste to år har han skrevet massevis af sange - faktisk har det sværeste været at vælge, hvad der skulle med på albummet.

For én ting er sikkert: På album nummer to er ambitionerne endnu højere.

- Der var nok mere leg på den første plade. Dengang var succeskriteriet at få den udgivet. Nu er det at nå ud til hele verden, siger han.

1 af 2 Der er høje forventninger til sangerens nye album. (Polfoto: Peter Hove Olesen)
2 af 2 Vinnie Who har planer om at nå ud til hele verden med sit andet album, som udkommer i dag. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere