Kun på eb.dk: Christian Hjelm spiller live i studiet

Ekstra Bladet TV har verdenspremiere på Christian Hjelms nye musikvideo i vores dugfriske musikprogram Live

FØLG MED LIVE HER:

DK MusikNYT - 19. feb. 2013 - kl. 10:55 Hør Christian Hjelm spille live lige her
__________________________________________________________

Der er brug for et musikprogram i Danmark, hvor vi stiller skarpt på musikken og musikeren bag. Det vil Ekstra Bladet TV sørge for, vi får, så i morgen tirsdag kl. 12 00 søsætter vi musikprogrammet 'Live', hvor vi med jeres - læsernes - hjælp finder de bedste spørgsmål til musikeren.

Og vi er glade for at kunne byde den danske musiker Christian Hjelm i studiet til vores allerførste program, hvor han i en liveudsendelse vil svare på jeres spørgsmål. Han har også lovet at give et nummer. Og som om det ikke var nok, så er der i udsendelsen premiere på hans splinternye musikvideo.

Årets bedste album 2012
Christian Hjelm har slået sig fast på den danske musikscene, og for få uger siden modtog han Steppeulven for året vokalist. Og det er ikke hvilken som helst pris, for årets Steppeulv uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere, som består af en række musikanmeldere med tilknytning til danske dagblade.

Samtidig har Berlingske udnævnt ham til Årets Debutant, og sidste år gav musikmagasinet Gaffa ham prisen får årets album.

Ros fra kollegaer
Det er ikke kun fans, der er vilde med Christian Hjelms stemme og komponeringer. Også kollegaer roser hans talent, blandt andet har Stine Bramsen fra Alphabeat tidligere sagt sådan om Hjelms musik.

- Endelig nogle danske tekster, som siger mig noget. Det er intelligent, det er finurligt, og det er troværdigt. Ja, nærmest poetisk! Igen forelsker jeg mig i de retrospektive referencer i såvel stemmen som instrumenteringen. Christian Hjelm skal altid synge dansk, hvis det står til mig, og jeg er slet ikke færdig med at lytte til ’Før vi blev lette’.

Anmelderne elskede Figurines
Selv om at 2013 står i solo'ens tegn, så holder han stadig fast i det succesfulde band Figurines, som ikke bare har slået sit navn fast herhjemme men også i udlandet. Allerede i 2007 fik Figurines' album 'When The Deer Wore Blue' fine ord med på vejen fra Ekstra Bladet ellers altid kritiske anmeldere.

- Sangene rækker fra skønne vokalharmonier i den klaver-bårne 'The Air We Breathe' til den forbløffende groovy og episke 'Drunkard's Dream'. 'When The Deer Wore Blue' er simpelt hen lyden af et orkester, der er blevet voksent. Vi ønsker held og lykke ude i verden, lød det dengang fra Thomas Treo.

Christian Hjelm er lige nu på turne med Nephew, men i marts står den på Christian Hjelm-tour rundt om i Danmark.

Allerede nu kan du stille dine spørgsmål til Christian Hjelm i kommentarboksen herunder. Og følg med live lige her i morgen kl. 12.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere