1D-fan: Treo taler ned til os

Det strømmer ind med spørgsmål fra sårede 1D-fans, der mener, at Treo misforstår musikken

One Direction er populære - men ikke hos Ekstra Bladets anmelder. (Foto: AP)
One Direction er populære - men ikke hos Ekstra Bladets anmelder. (Foto: AP)

Thomas Treo er i fuld gang med at svare de mange af Ekstra Bladets læsere, der har spørgsmål og kommentarer til hans anmeldelse af One Direction i Herning.

En af dem er Julie, der skriver:

- hej, jeg tænkte på hvor gammel du er? det virker som om du er noget ældre end os piger der var til koncerten? syntes lige du skal tænke over at du taler ned til os ved at sammenligne 1D med pommfritter og mælkesnitte.

Se også: Poppens svar på Kinder Mælkesnitte

Og Astrid Jensen lader til at være af samme holdning:

- Drenge er ikke bare et traditionelt boyband, de spiller mere på deres personlighed og gode sang. Mit spørgsmål er: Kan det ikke være muligt at du bare er for gammel til den her branche og kun kan se bandet fra en gammel mavesur mands vinkel?

Se også: Læs hele Treos live-chat om One Direction

Men Thomas Treo mener hverken, at det er alderen eller en forudindtaget indstilling til teenage-popmusik, der farver hans briller, når han skal anmelde:

- gode sang?!? alt er jo muligt og hvis det er gammeldags at mene, det ikke er nok, at man er god til at smile, så er jeg nok gammeldags.

- det afgørende er ikke, om man kan li et pågældende band. det afgørende er, om man er i stand til at fatte, hvad der foregår, skriver Treo.

Se også: One Direction-koncerten minut for minut

Han mener dog ikke, at han taler ned til pigerne, ved at lave en kritisk anmeldelse. Det farverige ordvalg er nærmere et udtryk for satire, forklarer Ekstra Bladets anmelder:

- (jeg er) 39 men ja det føltes som 93 i aftes. det skal forestille satire, skriver han til Julie.

1 af 2 Det London-baserede boyband One Direction fik to stjerner af Thomas Treo i Herning søndag aften. (Foto: All Over Press)
2 af 2 One Direction er populære - men ikke hos Ekstra Bladets anmelder. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer