Annonce:
Annonce:

Brandt brænder Helmig af under duetkoncert

De fleste anmeldere er begejstrede, efter de aarhusianske popikoner Brandt og Helmigs første fælles koncert

De to kunstnere på henholdsvis 47 og 59 år med mere end 30 år i showbiz giver to koncerter mere under festugen. Det er fredag og søndag aften - begge er udsolgt. (Polfoto: Casper Dalhoff)
De to kunstnere på henholdsvis 47 og 59 år med mere end 30 år i showbiz giver to koncerter mere under festugen. Det er fredag og søndag aften - begge er udsolgt. (Polfoto: Casper Dalhoff)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Det bliver næsten ikke større i Aarhus end at sætte popikonerne Steffen Brandt og Thomas Helmig på samme scene i smilets by.

Det konstaterede TV2-forsangeren da også med sin sædvanlige sans for selvironi, da de to torsdag aften gik på scenen for at markere åbningen af Aarhus Festuge, der i år har temaet 'big'.

Udolgt på et døgn
Koncerten blev udsolgt på et døgn og i følge anmelderne var publikum da også ellevilde med oplevelsen.

Mere splittede er anmelderne dog om de to sangeres præstation på scenen, og der uddeles både tre, fire og fem stjerner.

Top og flop
Under overskriften 'både topmøde og flopmøde' giver anmelder Anders Houmøller Thomsen fra Jyllands-Posten tre stjerner, og vurderer, at 'som duet-partnere kan de sorteres under småt brændbart'.

Annonce:

Han hæfter sig især ved, at de to havde svært ved at forene deres udtryk og klang under koncerten.

- Brandt er den lunefulde pop-filosof med en egenartet og semi-talt frasering, mens Helmig er hjertets og kærlighedens slave med soul og sødme på stemmebåndet, skriver anmelderen.

Ros til Brandts fortolkning
Mere begejstring er der på både B.T. og Berlingske, der begge giver koncerten fem ud af seks stjerner. Især Steffen Brandts fortolkning af Helmigs 'Nu hvor du har brændt mig af' får ros.

- Steffen Brandt leverede årets pop-finte denne aften, skriver Berlingskes Mads Kastrup, fordi han leverede sangen med et twist: 'Nu hvor jeg har brændt dig af / har jeg det godt så / er jeg glad igen'.

- Prøv selv at gå teksten igennem på denne måde. Den bliver fænomenal, skriver Mads Kastrup.

Annonce:

Gaffas Ole Rosenstand Svidt hæfter sig som Jyllands-Posten ved de to sangstemmers forskellighed, men har ligeledes roser til blandt andet Brandts fortolkning af Helmig, og kalder koncerten 'en overvejende succes' akkompagneret af fire stjerner.

- Brandt og Helmig skal være så hjertelig velkomne til at fortsætte samarbejdet, også når det er blevet hverdag igen, skriver han.

I første omgang giver de to kunstnere på henholdsvis 47 og 59 år med mere end 30 år i showbiz to koncerter mere under festugen. Det er fredag og søndag aften - begge er udsolgt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: