Coldplay slår poptøser i Parken

Det engelske orkester samler endnu flere publikummer end både Madonna og Lady Gaga

Chris Martin i front for Coldplay, der spiller for 50.000 i Parken i aften. (Foto: Polfoto)
Chris Martin i front for Coldplay, der spiller for 50.000 i Parken i aften. (Foto: Polfoto)

Madonna er stadig dronningen af pop, og Lady Gaga er en af tidens mest populære prinsesser, men ingen af dem kan hamle op med knægtene i Coldplay, når det gælder om at sælge billetter i Parken.

Hele 50.000 er nemlig på plads under åben himmel, når Coldplay i aften giver udsolgt koncert på Danmarks nationalstadion, og det er 10.000 mere, end da Madonna indtog Parken i juli, mens der stadig er billetter til Lady Gagas show samme sted på søndag.

Læs også:

Se også: Madonna: Duracell-dronning i Parken

Der gik ikke meget mere end en uge, før stort set alle 50.000 havde sikret sig adgang til Chris Martin og co., da billetterne blev sat til salg i december, og arrangøren Jesper Christensen fra Live Nation siger til Ekstra Bladet, at London-kvartetten efterhånden er på størrelse med U2:

- Coldplay er rykket helt op i superligaen, og de nyder godt af, at de appellerer til både piger og drenge.

Sendes direkte på P3
Koncerten i Parken er premieren på den tredje europæiske afdeling af bandets gigantiske turné med sidste års succesalbum ’Mylo Xyloto’, og Coldplays danmarksbesøg markerer nummer 68 af hele 85 shows på verdensomrejsen.

Billetterne i Parken koster i gennemsnit omkring 500 kroner, så der er altså en billetomsætning på 25 millioner i aften - dertil kommer naturligvis salg af fadøl og merchandise.

Læs også:

Se også: Coldplay lynsælger i Parken

Der er opvarmning med britiske Charli XCX og Marina & The Diamonds fra klokken 19.30, og Coldplay forventes at gå på scenen cirka klokken 21.30.

De mange, der ikke nåede at få billet, kan trøste sig med, at koncerten sendes direkte på P3. Hjemme i sofaen regner det næppe, men DMI varsler en lille risiko for byger over Parken.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen