Nu kan hr og fru Danmark roligt tage på Roskilde Festival

Roskilde Festival bryder heldigvis sidste års 'løfte' om at satse mindre på de store navne, og byder på en festivalplakat med trængsel i toppen

Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde (til venstre) og festivalens musikchef Rikke Øxner afslørede torsdag et væld af nye navne - blandt andre Jack White. (Foto: Jesper Mortensen)
Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde (til venstre) og festivalens musikchef Rikke Øxner afslørede torsdag et væld af nye navne - blandt andre Jack White. (Foto: Jesper Mortensen)

Roskilde Festival, 2012 - 5. - 8. juli.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

SE ÅRETS ROSKILDE-PLAKAT HER

Selv om det er noget nær en nationalsport blandt musikelskere og meningsdannere at kritisere Roskilde Festivals musikprogram sønder og sammen - nærmest uanset, hvad det byder på - måtte sidste års program tage imod markant flere syngende lussinger end sædvanligt fra både presse og fans.

Det bemærkelsesværdigt tynde program affødte heftig mediedebat og dommedags-teorier om, at tiden var løbet fra både Orange Scene og Roskilde Festival.

Heldigvis ser dette ikke ud til at blive tilfældet i år, hvor programmet - som sædvanlig og helt efter planen - stritter i alle tænkelige og utænkelige retninger.

Strategisk helgardering
I år har festivalen nemlig lanceret, hvad der bedst kan betegnes som en strategisk helgardering med velkendte og velafprøvede navne i toppen i form af Björk, Springsteen, The Cure og Jack White, mens det samtidig er lykkedes - i hvert fald på papiret - at imødekomme det åbenlyse krav om øget fokus på elektronisk musik.

Danske Roskilde-favoritter i form af Mew og Malk De Koijn er der såmænd også blevet plads til, og fans af hiphop, country, støjrock, verdensmusik, soul og indie kommer heller ikke til at gå forgæves, når The Roots, Bon Iver, The Shins, Alison Krauss, Alabama Shakes og Janelle Monáe spiller op.

Selvmodsigende
Det mest paradoksale ved årets program er pudsigt nok, at det peger i den diametrale modsatte retning af den erklærede kurs, der sidste år blev formuleret af festivalens udviklingschef Esben Danielsen:

- Vi vil ikke være en musikfestival for alle. Vi vil kun være for dem, der vil udfordres, der vil flyttes, og som vil inspireres. Dem som vil noget nyt. Kommer man her for at se noget, man kender i forvejen, så er man gået forkert, sagde Danielsen efter festivalen.

Hr. og fru Danmark
Hans kommentar var en opfølgning på en lignende melding fra musikchef Rikke Øxner, der før festivalen havde præciseret overfor Ekstra Bladet, at festivalen ikke havde i sinde at booke musik til hr. og fru Danmark.

Efter præsentationen af årets program står så blot tilbage at konstatere, at der - trods løftet om det modsatte - er rigelig med musik til både hr. og fru Danmark - og deres musikglade børn og unge - blandt de næsten 200 aktuelle Roskilde-navne.

Om det så lever op til festivalens besynderlige målsætning om 'ikke at være en musikfestival for alle', må stå hen i det uvisse, men sikkert er det, at der nok skal blive rift om billetterne.

Se også: Malk De Koijn til Roskilde Festival



Se også: Jack White spiller på Roskilde

1 af 2 Björk, Bruce og The Cure er klar til dette års Roskilde Festival. (Foto: Morten Flarup, AP)
2 af 2 Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde (til venstre) og festivalens musikchef Rikke Øxner afslørede torsdag et væld af nye navne - blandt andre Jack White. (Foto: Jesper Mortensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere