Moses rasende på festival: Det er Helvedes forgård

Prædikanten Moses Hansen vil have omdøbt metalfestivalen Copenhell til 'Copenheaven'

De unge Copenhell-gæsters tøjstil og håndtegn bekræfter, at de bekender sig til mørket, siger Moses Hansen. (Foto: Linda Johansen)
De unge Copenhell-gæsters tøjstil og håndtegn bekræfter, at de bekender sig til mørket, siger Moses Hansen. (Foto: Linda Johansen)

- Vil du bede mod en invasion af dæmoner på Refshaleøen???

Sådan tilspørger den kristne prædikant og pottemager Moses Hansen sine venner på facebook.

Det sker efter han har opdaget den populære metalfestival Copenhell, der for fjerde år i træk afholdes på Refshaleøen på Amager. Gennem hele weekenden har Moses Hansen bedt bønner mod festivalen, der har den danske verdensstjerne og erklærede satanist King Diamond blandt hovednavnene.

Se også: 10.000 klar til dansk helvedesfestival

- Vi havde igen, som lørdag aften, bøn mod ‘Copenhell’, som er en helt igennem satanisk heavy metal festival på Refshaleøen den 13., 14. og 15. juni., skriver Moses Hansen.

Ophøjer ondskaben
Moses Hansen arbejder i øjeblikket på at få samlet kristne tropper på Refshaleøen, som skal skabe kontakt med gæsterne på festivalen.

- Det går ud på at være et lys i mørket. At stå for sandheden om Jesus Kristus ved en satanisk festival, hvor jeg ikke synes, at de unge skal have frit løb. Dæmoner hænger fast i mennesker. Der kunne være 10.000 mennesker på festivalen, som tilbringer et par døgn der, og så tager de ondskaben med, når de forlader festivalen, siger Moses Hansen til Ekstra Bladet.

- Derfor arrangerer vi, at der kommer kristne vidner, der har en stærk erfaring med Jesus, på Refshaleøen i weekenden. Om de kommer ind på festivalen eller står udenfor, skal jeg ikke kunne sige, siger Moses Hansen.

Se også: Legendarisk galning skriger på Copenhell

- Hvilken skade kan musikfestivalen gøre?

- De spiller musik, der ophøjer ondskaben. Jeg har selv været til sådanne festivaler, da jeg var ung, og forstod heller ikke den skade, det kan gøre. Det gør jeg nu. Og jeg kan sige, at de unge ikke aner, hvad de har med at gøre. De fatter ikke, at festivalen er præget af satan og dæmoner, og som vil ødelægge deres sjæl, siger Moses Hansen.

Satan er et andet sted
På sin facebookside skriver Moses Hansen, at Copenhell omdanner Refshaleøen til 'Helvedes forgård', og foreslår, at festivalen skifter navn til 'Copenheaven'.

- Det burde hedde 'Copenheaven'. Hvorfor er mennesker så optagede af Satan og helvede? Han stjæler, slagter og ødelægger, siger Moses Hansen til Ekstra Bladet.

- Tror du gæsterne på Copenhell vil slagte hinanden?

- Nej, det vil Satan.

- Men Satan er vel ikke på Copenhell?

- Nej, jeg tror, han er i Syrien i øjeblikket. Han kan kun være et sted af gangen, og jeg tror, at Copenhell er for småt for ham. Men hans håndlangere, dæmonerne, arbejder løs på Copenhell, siger Moses Hansen til Ekstra Bladet.

Se også: Berygtet metalikon rammer Copenhell

En dårlig ide
Chef for Copenhell, Jeppe Nissen, udtrykker overraskelse over Moses Hansens anklager, og mener ikke, at festivalen vil skade de unge gæster.

- Vi arrangerer en musikfestival, som er en genrefestival, og det er sådan set det, siger han til Ekstra Bladet.

Han byder de kristne vidner velkommen på Refshaleøen, hvor festivalen brager med heavy metal gennem tre dage.

- De skal være velkommen på festivalen, så længe de ikke har dårlige intentioner om at genere de andre gæster ud over almindelig etiske grænser. Så kan de også komme og se hvilket grundlag, de udtaler sig på, siger han.

- Moses Hansen foreslår, at I omdøber festivalen til 'Copenheaven'. Kan det komme på tale?

- Det er nok ikke nogen god ide. Man kan sige, at de bands der spiller her, nok er lidt for voldsomme til, at det navn ville passe, siger Jeppen Nissen.

Se også: Djævelsk kultikon rocker København

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere