10.000 klar til dansk helvedesfestival

Amager invaderes af både danske og udenlandske metalfans til Copenhell i weekenden

Sådan så publikum ud sidste år på metalfestivalen Copenhell, da Immortal underholdt. (Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto)
Sådan så publikum ud sidste år på metalfestivalen Copenhell, da Immortal underholdt. (Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto)

Aldrig før har der været så stor international interesse omkring den københavnske festival Copenhell, der i den kommende weekend afholdes for fjerde gang på Refshaleøen på Amager.

Festivalen oplyser til Ekstra Bladet, at man i år har skrevet journalister og fotografer fra Argentina, Brasilien, Venezuela, USA, Rusland, Baltikum, England, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge og Finland på listen over gæster. Alverdens internationale metalmedier har dermed rettet deres opmærksomhed og nypudsede linser mod de knap 10.000 metalfans, der indtil videre har købt billet, samt det godt blandede musikalske lineup.

Se også: Legendarisk galning skriger på Copenhell

Udenlandske metalgiganter som Alice in Chains, Danzig og In Flames kan derfor se frem til at tage en næsten stopfyldt festivalplads i åsyn, når de træder ind på en af festivalens scener. Festivalpladsen rummer dog op til 12.000 fans, så de fans, der har sikret sig billet, har indtil videre plads nok til at gå bersærkergang.

Også i år har Copenhell sat cremen af både kendte og mindre kendte danske metalbands på programmet, med det dæmoniske danske metalkoryfæ King Diamond som kronen på værket.

Hemmelig indretning
Festivalen har i år brugt ekstra meget tid og energi på at skabe en oplevelse for gæsterne på selve festivalpladsen, som er blevet udvidet langs dokken.

- Den er blevet federe indrettet med et par ting, som er hemmelige endnu, siger chef for Copenhell, Jeppe Nissen, til Ekstra Bladet.

Se også: Øl, isse og metalmusik

- Men der er også to helt nye områder, som jeg tror, bliver rigtig, rigtig fede. Vi har lavet et vikingeområde, der kommer til at hedde Asgaard med masser af øl og vikingelege. Det bliver vi simpelthen nødt til at have, når nu vi er en nordisk metalfestival, siger han.

Der er desuden rykket rundt på de små scener, så de mindre bands og deres fans kommer til at få nogle intense oplevelser.

Dug for metalfolk
De tre foregående år har vejrguderne straffet den larmene festival med massive skybrud. Og som vejrudsigten ser ud nu, går Amager endnu engang fra stribevis af dage med solskin til skyer og småregn.

Men indtil videre ser det for første gang i festivalens historie ud til, at fansene med nød og næppe undgår større mængder regn i fadøllene.

Se også: Metalstjerne anholdt for mordplaner

- Jeg står desværre ikke for vejret. De foregående år har vi haft ret voldsomt vejr, men det, der ser ud til at komme i denne weekend, kommer til at føles som dug for metalfolk, tilføjer Jeppe Nissen.

Skal man nå at have en teltplads på festivalens Camp Burton eller Camp Dio er tiden dog knap. Pladserne forventes udsolgt inden festivalen begynder.

Følg udviklingen i vejret på Copenhell her.

Copenhell eller NorthSide
Copenhell ligger endnu engang oven i den aarhusianske NorthSide Festival, der ligesom metalfestivalen begyndte i 2010.

Se også: Djævelsk kultikon rocker København

NorthSide har udsolgt med 25.000 gæster, men Copenhell har foreløbigt ingen planer om flytte festivalen, så man kan opleve både NorthSide og Copenhell.

- Der er nogle, der gerne vil begge dele, men rent publikumsmæssigt er der ikke noget synderligt overlap. Der ligger desuden nogle store metalfestivaler i denne her periode, som vi kan dele navne med, så indtil videre har vi ingen planer om at lave det om, siger Jeppe Nissen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere