Streaming redder musikselskabernes pengekasse

Danskerne streamer musik som aldrig før, men samtidig falder salget af cd'er og downloads, viser tal fra Ifpi

Spotify er en af streamingtjenesterne, som danskerne benytter.
Spotify er en af streamingtjenesterne, som danskerne benytter.

Det er lang tid siden, at musikelskere stod i kø for at få fat i den nyeste vinylskive med tidens populærmusik. Og også den danske pladebranche har nu fundet ud af, at danskerne i langt højere grad streamer musikken.

Branchen samarbejder mere og mere med tjenester som TDC Play, Spotify og Wimp, og det har vendt en nedadgående kurve i musiksalget til en vækst på ni procent i første halvår af 2013 sammenlignet med halvåret 2012.

Det viser tal fra musikselskabernes brancheorganisation Ifpi.

- Vores opgave er ikke at diktere, hvordan forbrugerne skal lytte til musik. Den er at følge med udviklingen og indgå aftaler med tjenester, som forbrugerne opfatter som attraktive og tidssvarende, siger Henrik Daldorph, der bestyrelsesformand i Ifpi.

Streaming gav 80 millioner kroner i kassen i de første seks måneder af i år mod 39 millioner kroner i første halvår af 2012. Det er en stigning på 108 procent og er nu den største indtægtskilde for musikselskaberne.

45 procent af indtægterne
Samlet udgør streaming 45 procent af indtægterne. Sammenligner man salget af cd'er, så udgør de blot 26 procent af indtægterne - 46 millioner kroner. Og det er et fald på en tredjedel.

Også downloads falder. Samlet fik branchen 51,8 millioner kroner ind fra januar til juni - og det er et fald på ni procent.

Men før branchen får armene op, maner bestyrelsesformanden dog til besindighed. Han regner ikke med, at væksten for hele året vil ende på de ni procent, da julesalget af cd'er vil lægge en dæmper på indtægterne.

- Det er jo ikke, fordi alting er blevet lyserødt med et fingerknips. Og når der sker så markante skred i markedet, som der gør lige nu, giver det selvfølgelig også nogle udfordringer, siger Henrik Daldorph om udviklingen.

Den danske musikbranche fik 178 millioner kroner ind i salg af musik indspillet i Danmark i første halvår af 2013.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere