Michael Bundesen: Jeg er ved at lære at gå igen

Siden blodproppen for to et halvt år siden har Shu-Bu-Dua-frontmanden ikke talt med pressen, men efter den overraskende DMA-gæstevisit har han åbnet en anelse op for posen

Michael Bundesen modtog en ærespris med Shu-Bi-Dua ved DMA. (Foto: Mogens Flndt)
Michael Bundesen modtog en ærespris med Shu-Bi-Dua ved DMA. (Foto: Mogens Flndt)


Se også: Michael Bundesen på scenen i kørestol



Se også: Michael Bundesen arbejder på nyt projekt

Lørdag aften trådte Michael Bundesen frem i offentligheden for første gang, da han og bandet til Danish Music Awards blev hædret med en ærespris.

Det var en tydeligt bevæget Michael Bundesen, der siddende i en kørestol flankeret af sine to bandmedlemmer Michael Hardinger og Kim Daugaard takkede bandets fans og juryen for den fine pris.

- Jeg havde egentlig planlagt en meget lang takketale, men det blev det ikke til. Det er tre eller fire år siden, jeg sidst har stået - eller siddet - på en scene. Det hele er meget overvældende. Tusind tak, sagde Michael Bundesen fra scenen sammen med Michael Hardinger og gutterne i bandet.

Fra salen lød der enorme klapsalver fra publikum og kollegaer, der rejste sig op og trampede voldsomt i gulvet i hyldest til Michael Bundesen, da sidste års vinder - Thomas Helmig - overrakte prisen til Shu-Bi-Dua.

Ekstremt rørende
Efter den korte optræden på scenen forlod Michael Bundesen musikfesten uden at snakke med pressen, da han ifølge TV 2 stadig ikke var parat til at stille op til yderligere.

TV 2, der i samarbejde med musikbranchen, arrangerede og viste Danish Music Awards, fik dog alligevel lov til at stille et par spørgsmål, hvor sangerens aktuelle helbredstilstand meget naturligt bliver berørt.

- Det går godt. Jeg er ved at lære at gå igen. Og det tager tid, siger Michael Bundesen til TV2.dk

Og den selvironiske humor er tilsyneladende også intakt.

- Lige nu kommer jeg rundt med den her smarte kørestol, som jeg kører rundt i, siger Michael Bundesen, der fortæller, at han blev meget glad, de han hørte publikums overstrømmende jubel, da det blev offentliggjort, at Shu-Bi-Dua havde vundet æresprisen.

Bundesen og de øvrige shubber fejrer i disse dage 40-års jubilæum, og kan glæde sig over, at dobbeltalbummet '40 års shu-bi-læum' efter gårsdagens tv-show er kommet ind på en 8.-plads på iTunes-listen over mest solgte album netop nu.







Se også: Michael Bundesen mindes Shu-bi-dua-tiden

1 af 2 Michael Bundesen håber på med tiden at komme ud af kørestolen. (Foto:Mogens Flindt)
2 af 2 Michael Bundesen modtog en ærespris med Shu-Bi-Dua ved DMA. (Foto: Mogens Flndt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.Pictish Trail: 'Thumb World' (Fire-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere