Seebach bliver her: Danmark er nok for mig

Popstjernen har ingen drømme om at blive verdenskendt. Hjemlandet er en stor nok legeplads, mener han

Rasmus Seebach er aktuel med karrierens tredje studiealbum. (Foto: Jonas Olufson)
Rasmus Seebach er aktuel med karrierens tredje studiealbum. (Foto: Jonas Olufson)

Når man vælger at synge sine hits på dansk, så er det begrænset hvor langt ud i verden, man kan drømme om at få en musikalsk karriere.

Det ved Rasmus Seebach godt. Men selvom popstjernen har forsøgt sig med en tysk og en engelsk version af sangen 'Engel' og har sunget duet med Lionel Richie, så går han ikke med de store drømme om at kunne kalde sig verdensberømt.

- Jeg synes, at Danmark er en kæmpe legeplads, og den er stor nok til mig, siger Rasmus Seebach til Newspaq.

Se også: Seebach lammetæver Helmig

- Jeg elsker at synge på dansk, og så er det klart, at jeg er begrænset.

- Men altså, man kan jo heldigvis sige, at hvis jeg endelig vil alt muligt andet, så har jeg også et publikum i både Norge og Sverige, siger Rasmus Seebach, der ikke umiddelbart går med planer om at gøre som for eksempel sangerinden Medina, der har udgivet album på både dansk og engelsk.

Alligevel holder han døren lidt på klem. For man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer.

Se også: Seebach synger for depressiv ven

- Man ved jo ikke, om jeg lige nynner en linje på engelsk, og så tænker 'okay, lad os prøve det'. Men det skal sgu ikke være fordi, Danmark er for lille for mig, og jeg tænker, at 'nu skal jeg bare af sted'. Det er her, jeg prioriterer alt, og det vil jeg blive ved med, siger han.

1 af 2 Rasmus Seebach befinder sig godt i Danmark, men vil ikke lukke døren helt for et udlandseventyr. (Foto: Polfoto/Katinka Hustad).
2 af 2 Rasmus Seebach er aktuel med karrierens tredje studiealbum. (Foto: Jonas Olufson)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere