Nu vil Kato erobre Tyskland

Den jyske dj forsøger i 2014 at indtage det store musikmarked syd for grænsen

Kato er klar til at indtage udlandet. (Foto: Linda Johansen)
Kato er klar til at indtage udlandet. (Foto: Linda Johansen)

- Først tager vi Berlin, så tager vi hele verden!

Sådan lyder dj'en Katos nye mantra, og det er der en grund til. Han har nemlig netop indgået en aftale med Warner Music Danmark, der betyder, at han får muligheden for at udbrede sin musik udenfor landets grænser.

Se også: Kato-strofal muzak til husmorstrip

Og Tyskland bliver første mål, når dj'en skal overtage verdensherredømmet indenfor den elektroniske musikgenre:

- Jeg får kuldegysninger over hele kroppen, når jeg tænker på det, siger dj'en.

God aftale
- Det er jo min helt store drøm, og jeg har specielt i de seneste to år lagt rigtig meget arbejde i at få det til at lykkes, siger han.

- Jeg ved godt, at man skal passe på med at slå på for store trommer, og at man ikke er garanteret, at det lykkes at bryde igennem i udlandet, men jeg føler, at vi har lavet en rigtig god aftale, siger dj'en.

Se også: Kato indspiller i 250 meters højde

I 2014 skal han således spille mere end 50 koncerter i Tyskland, og han starter året op med at være et af hovednavnene til MTV's nytårsfester i Hamborg og Berlin - samme aften.

- Jeg ved faktisk ikke, hvordan det kommer til at foregå rent lavpraktisk, men det er en kæmpe ære at blive spurgt om det, for det betyder, at der virkelig er nogen, der tror på min musik, siger han.

Tog hjem
Det er dog ikke første gang, dj'en forsøger sig udenfor Danmarks grænser. For nogle år siden havde han en aftale på et andet tysk majorselskab, hvor den første singleudgivelse 'Turn the Lights On' udløste en Top 20-placering på den tyske dancechart.

Men forløbet efter singlen indebar mere fra selskabet, end de ville opfylde, og derved forsvandt grundlaget for at fortsætte samarbejdet.

Se også: Kato: Jeg sorterede venner og familie fra

- Vi tog derfor hjem til Danmark og lavede en plan for, hvordan vi ville komme tilbage og erobre markedet dernede. Jeg havde fået blod på tanden og spillet en del shows, men mine drømme var ikke forløst. Derfor skulle vi tænke det igennem igen og gøre det helt rigtigt næste gang, siger Kato.

Stadig makker med Jon
Det har ikke skortet på tilbud, men hos Warner Music er der stor begejstring for Katos musik, og her får dj'en lov at arbejde sammen med sin gamle samarbejdspartner Jon Nørgaard, der i efteråret tiltrådte en stilling hos netop Warner Music.

- Denne gang er der en plan, der giver mening. Jeg har virkelig haft is i maven, og er ikke bare hoppet på det første og det bedste tilbud, siger Kato, der håber, at Tyskland bliver springbrættet til resten af Europa og USA.

- Min drøm har altid været at få min musik ud i hele verden. Engang tænkte jeg, at jeg skulle være verdens største dj, men nu er det musikken og dét at få den ud, der er det vigtigste, siger han.

Det første hit, Tyskland kommer til at høre fra den danske dj, er 'Dimitto (Let Go)', som han har lavet sammen med Safri Duo.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen