To børn skal synge med Robbie

Robbie Williams har bedt om assistance fra børn i 'Emil fra Lønneberg'-musicalen i Holstebro

Robbie Williams synger i Jyske Bank Boxen til maj. (AP Photo)
Robbie Williams synger i Jyske Bank Boxen til maj. (AP Photo)

To vestjyske børn får chancen for at synge kor for selveste Robbie Williams, når pop-flaben 10. og 11. maj giver koncert i Jyske Bank Boxen i Herning.

Børnene - en dreng og en pige - bliver de to hovedrolleindehavere i musicalen over 'Emil fra Lønneberg', som skal opføres i Musikteatret i Holstebro 17. til 19. oktober og derefter ved nogle forestillinger i Herning.

Men for at få hovedrollerne som Emil og hans lillesøster, Ida, skal man melde sig til en audition, der foregår på Knudsens i Holstebro 6. maj.

Se også: Robbie fortryder sex med Spice Girl



Se også: Robbie Williams bange for at se gammel ud



Se også: Robbie synger duet med 80'er-ikon i tourbus

Teatret er ude efter en dreng på 8-12 år med en lys barnestemme og et skuespil-talent og en pige på 6-10 år med vel nogenlunde samme kvalifikationer. Sidste frist for tilmelding er 16. april.

Blandet kor til Robbie
Det er Robbie Williams' produktionshold, der har henvendt sig til Jyske Bank Boxen og spurgt, om det kan levere et blandet kor til et af numrene ved de to koncerter.

Forinden kommer de udvalgte til et par kor-prøver, hvor de skal lære det nummer, de skal medvirke på.

Men der gives ikke billetter ved dørene til koncerterne. Forældrene til de valgte børn får ikke gratis adgang af den grund, understreger arrangørerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer