Dansk popduo har overraskelser i ærmet

Søren og Nicolaj Rasted er i gang med Hej Matematiks fjerde album, der byder på nye oplevelser

Hej Matematik kommer med deres fjerde album til efteråret. (Foto: Rasmus Baaner)
Hej Matematik kommer med deres fjerde album til efteråret. (Foto: Rasmus Baaner)
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Med dobbelt platin for deres genfortolkning af Shu-Bi-Dua-hittet 'Walkman' slog den musikalske duo Hej Matematik for alvor igennem på de danske hitlister tilbage i 2008.

Nu melder nevø og onkel Rasted sig igen på banen med Hej Matematiks fjerde album, der forventes i handlen til efteråret.

Her fejrer Side 9-piger Hej Matematik

Her får publikum lov at opleve en helt nye side af Søren og Nicolaj Rasteds musikalske talent, afslører Søren Rasted.

- Det bliver radikalt anderledes. Det bliver lidt hårdere og mere elektronisk, fortæller han.

Siden duoens tredje album 'Hej Lights' udkom i 2012 har der været ganske tyst omkring det 80'er-inspirerede popband. En radio stilhed, som kun er blevet afbrudt en enkelt gang med singlen 'Partyboy' fra 2013.

Men det er der en god grund til. De to musikalske herrer har nemlig haft flere andre projekter at se til, fortæller Søren Rasted.

- Nicolaj har været i gang med at lave Stine Bramsen, og jeg har lavet en ny artist, som også kommer ud her til efteråret, siger han.

Nicolaj har skrevet Bramsens sange
Samarbejdet med forsangeren i popgruppen Alphabeat, Stine Bramsen, og Nicolaj Rasted kan opleves, når sangerinden udkommer med sit første soloalbum senere på året. Her har den unge halvdel af Hej Matematik primært hjulpet til med at skrive sangene.

Søren Rasted, der i flere år havde international succes som medlem af popgruppen Aqua, vil imidlertid ikke afsløre noget yderligere om den nye artist, han har i støbeskeen.

- Det kommer forhåbentlig til at gå helt af sig selv, siger han.

Søren Rasted er privat gift med forsanger i Aqua, Lene Nystrøm. Nicolaj Rasted er søn af Søren Rasteds søster.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU