Roskilde Festival hilser sexisme-aktion velkommen

Festivalens talskvinde er glad for, at publikum vil være med til at italesætte god opførelse

Roskilde Festival er ikke kede af, at en publikumsgruppe selv laver en aktion mod sexisme på festivalen. (Foto: Polfoto)
Roskilde Festival er ikke kede af, at en publikumsgruppe selv laver en aktion mod sexisme på festivalen. (Foto: Polfoto)

Socialististisk Ungdomsfront planlægger at lave en plakat- og klistermærkeaktion mod sexisme på Roskilde Festival for blandt andet at få fyre til at holde op med at råbe efter pigerne og at tage dem på røven.

Se også: Roskilde-aktion: Slut med at tage pigerne på røven

Og Roskilde Festival er kun glade for, at en publikumsgruppe har taget initiativ til aktionen med parolen 'Det er ikke okay - heller ikke på Roskilde'.

- Det er faktisk rigtig fint med et problem som sexisme, at det er noget, som også publikum på den måde italesætter og laver noget synlighed omkring, siger Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde til Ekstra Bladet.

Hun fortæller, at det kan være svært for festivalen at køre kampagner, der handler om, at folk skal opføre sig ordentligt.

- Uanset om det handler om sexisme, om anden seksuel orientering eller for eksempel intolerance over for de romaer, der samler pant, kan vi godt køre en kampagne, men det bliver nogle gange opfattet som den løftede pegefinger, og så får det den modsatte effekt, forklarer hun.

Se også: Pussy Riot til Roskilde Festival



Christina Bilde fra Roskilde Festival er glad for, at Socialistisk Ungdomsfront sætter fokus på god opførelse og sexisme. (Foto: Anthon Unger)
Christina Bilde fra Roskilde Festival er glad for, at Socialistisk Ungdomsfront sætter fokus på god opførelse og sexisme. (Foto: Anthon Unger)


Katrine Juhler Andersen er med i Socialistisk Ungdomsfronts kønspolitiske gruppe, der står bag aktionen. Hun har selv som gæst på Roskilde Festival oplevet, at mænd kan mene, at der er vide grænser for, hvad man kan tillade sig på festivalen.

- Der er rigtig mange - især mænd - der føler, at det er deres ret at gøre, hvad de vil. Og at hvis pigerne føler sig generet, så kan de jo bare forlade stedet og lade være med at komme på Roskilde. Men sådan skal det jo ikke være, siger Katrine Juhler Andersen til Ekstra Bladet.

Se også: Billetter til udsolgt Roskilde Festival sælges til vild overpris

Christina Bilde anerkender da også, at kvinder kan opleve sexistiske tilnærmelser fra festivalens mænd.

- Ligesom man oplever sexisme uden for festivalen, er der også kvinder og piger på Roskilde Festival, der oplever, at det sker hos os. På den måde spejler vi jo det samfund, der er omkring os, siger hun.

Roskilde Festival kører i år ingen kampagner direkte rettet mod eksempel sexisme, men Christina Bilde opfordrer alle til at henvende sig til festivalens socialarbejdere omkring ubehagelige oplevelser.

- Føler man sig udsat, kan man gå til vores ’social workers’. Det er deres opgave at være der, hvis man af en eller anden grund føler sig utryg – og det gælder også, hvis man har været udsat for sexisme eller føler sig utryg og endnu ikke har været udsat for det. , siger hun og forklarer, at festivalens socialarbejdere går rundt på pladsen med veste, hvor der står 'social worker'.

En Facebook-gruppe forsøger at omstøde Roskilde Festivals beslutningen om at droppe fodbolden. DK MusikNYT - 20. jun. 2014 - kl. 11:48 Raser over Roskilde Festivals fodbold-boykot

- Generelt oplever vi, at folk er gode til at passe på hinanden, og at der er en fællesskabsfølelse om, at vi er her for at have det sjovt. Og det, der så lige præcis går galt med sexisme, er, at der er forskellige oplevelser af, hvad der er sjovt. Der handler det om at respektere de grænser, som den enkelte person har og ikke overtræde dem, slår hun fast.

Facebook har over 1200 tilkendegivet, at de støtter antisexisme-aktionen.

Se også: Roskilde afslører årets spilleplan

0 kommentarer
Vis kommentarer