Her er de kendtes Roskilde-ritualer

De kendte på årets Roskilde Festival har deres ritualer som skal klares, inden de tager hjem igen

Anders Breinholdt og Nicklas Bendtner til dette års Roskilde Festival. (Foto: Ekstra Bladet)
Anders Breinholdt og Nicklas Bendtner til dette års Roskilde Festival. (Foto: Ekstra Bladet)

Se også: Kendtes Roskilde-debut: Hash og sex i teltene

Den legendariske flæskestegssandwich, en tur i hegnet og muligheden for at lure det næste nye, hotte navn. Der er meget at opleve på Roskilde Festival, og det er ikke altid, man når det hele.

Men mange af gæsterne har en tradition - noget, som de skal, inden det hele slutter igen søndag aften.

De kendte, der har fundet vej til årets festival, har også deres ritualer med i bagagen. For den danske DJ og studievært Thomas Madvig er fordybelsen i musikken i højsædet.

- Jeg har et ritual om torsdagen, hvor jeg helst gerne vil være alene, så jeg bare kan slentre rundt for mig selv og nyde musikken. På den måde kan jeg også få hilst på alle de mennesker, jeg skal, så min kæreste og jeg kan nyde fredagen endnu mere, fortæller Thomas Madvig.

Pisser i hegnet
Også popkongen Thomas Helmig har et vigtigt ritual, når han rammer Roskilde Festival.

- Jeg skal høre en masse musik, som jeg ikke kender i forvejen. Jeg kommer ikke for at høre navnene. Jeg kommer for at blive overrasket, siger Thomas Helmig.

For Hummel-ejeren Christian Stadil er det vigtigt at få ordnet det forretningsmæssige først, så han også kan nyde glæderne på festivalen.

- Udover at få spist en af de gode flæskestegssandwiches, så går jeg både kold og får pisset i hegnet, som også er en tradition for mange andre, siger Christian Stadil.

Ski Burger
Natholdet-værten Anders Breinholdt har dog lidt andre prioriteter end kun at høre musik og drikke øl.

- Det er blevet lidt et ritual, at jeg skal ned til Ski Burger for at få en af deres gode burgere. Det er ikke det første, jeg gør, men det skal klares, inden jeg tager hjem igen, fortæller han.

Udover mad og musik så handler Roskilde Festival naturligvis også om en anden vigtig ting - nemlig alkohol. Grand Prix-sangeren Bryan Rice, der er født og opvokset i Roskilde by, er enig.

- Det er meget vigtigt, at jeg bliver meget meget fuld. Det er lidt det vigtigste ved at komme på Roskilde Festival. Især, når jeg kun er her en dag, så handler det om at finde en god bar, og så bare drikke sig meget fuld, fortæller en smilende Bryan Rice.

Roskilde Festival slutter på søndag. Gæsterne har dermed to dage mere til at nå deres forskellige ritualer, hvis ikke de skal vente til næste år.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen