Taxakrig på Roskilde Festival

Der har været kamp om kunderne på Roskilde Festival, hvor flere taxachauffører har været oppe at toppes

To københavnske taxaselskaber er blevet beskyldt for at snuppe Roskildes taxaselskabs kunder. Det førte til konfrontation mellem taxachauffører, så politiet måtte tilkaldes. (Foto: Thomas Sjørup)
To københavnske taxaselskaber er blevet beskyldt for at snuppe Roskildes taxaselskabs kunder. Det førte til konfrontation mellem taxachauffører, så politiet måtte tilkaldes. (Foto: Thomas Sjørup)

Behovet for en taxatur til København er eksploderet under Roskilde Festival, hvor tusindvis af mennesker skal transporteres tilbage til hovedstaden.

Men det er kun taxaer fra Roskilde, der må opsøge de trætte festivalgæster. Derfor kom flere taxachauffører op at toppes lørdag nat.

Se også: Major Lazer holdt årets fest på Roskilde  

– Meldingen lød på et slagsmål, men det har ikke været så voldsomt. Parterne har været meget uenige om, hvorvidt de københavnske taxaer har måtte opsøge kunder, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge lovgivningen må man kun opsøge kunder i det område, hvor man har bevilling, og det har de københavnske taxaselskaber ikke nede ved festivallen.

Se også: Tisse-fotograf har forladt landet

Martin Bjerregaard oplyser til Ekstra Bladet, at tre chauffører fra to forskellige selskaber er blevet sigtet for ikke at overholde lovgivningen og nu kan se frem til en bøde.

0 kommentarer
Vis kommentarer