Politiet melder om usædvanlig fredelig festival

- Folk er taget på festival for festlighedens skyld, lyder konklusionen fra politiet efter en festival uden flere større sager

Politiet melder om en fredelig festival. (Foto: Anthon Unger)
Politiet melder om en fredelig festival. (Foto: Anthon Unger)

Årets festivalgæster i Roskilde har været af den mere fredelige slags.

I hvert fald har der ikke været meget for Midt- og Vestsjællands Politi, der efter otte dage med op mod 130.000 mennesker samlet på ét sted kan gøre status over en festival, der har været usædvanlig fredelig.

- Det er lige før, vi er nået et højdepunkt, hvor folk rent faktisk er taget på festival for festlighedens skyld og ikke for at slås, stikke og voldtage hinanden, siger kommunikationsmedarbejder hos politiet, Martin Bjerregaard, til Ekstra Bladet.

Se også: Peberspray, vold og stoffer på Roskilde Festival  

Se også: Politiet uden spor efter Roskilde-voldtægt  

- Når man ser på, at der har været rigtig mange unge mennesker, som fester og drikker, så har det godt nok været fredeligt. Set i forhold til, hvad vi har af sager på en almindelig fredag aften, hvor der er væsentligt færre mennesker i byen, så er de alvorlige sager her jo nærmest ikke-eksisterende, tilføjer han.

På årets festival har der været fire mere alvorlige hændelser - heriblandt en voldtægt, som skete allerede i opvarmningsdagene.

- Vi er som sådan på bar bund, for vi har ikke kunne identificere gerningsmanden. Ingen har tilsyneladende ænset, at der var noget galt, så vi har ingen vidner. Men vi har noget dna-materiale, som vi er ved at tjekke, siger Martin Bjerregaard.

Se også: Politiet i masseslagsmål på Roskilde

Politiet var i høj selfie-kurs på Roskilde. (Foto: Anthon Unger)
Politiet var i høj selfie-kurs på Roskilde. (Foto: Anthon Unger)
 

Se også: Så vild er festen på Roskilde  

Derudover har der været en arbejdsulykke, hvor en håndværker faldt nogle meter ned, mens han var ved at male.

- Han landede på ryggen, men er heldigvis sluppet uden alvorlige skader, lyder det fra politiet.

Ved en tredje hændelse fik en festivalgæst forbrændinger i ansigtet, fordi han skulle komme tændvæske på en grill eller et bål, mens den sidste alvorlige hændelse skete natten til fredag, hvor en cyklist væltede og røg ind under en lastbil.

Den 63-årige mand fra Albertslund fik kørt armen over, men overlever. Han er pt indlagt på Rigshospitalet.

En ældre mand kom i nat til skade, da han blev fastklemt under en lastbil. (Foto: Anthon Unger) DK MusikNYT - 4. jul. 2014 - kl. 02:53 Cyklist fastklemt under lastbil på Roskilde

En 63-årig mand fra Albertslund kom i klemme under en lastbil på Roskilde Festival natten til fredag. Manden pådrog sig kvæstelser i armen og er efter undersøgelser på sygehuset i Køge blevet overført til Rigshospitalet. (Foto: Anthon Unger) DK MusikNYT - 4. jul. 2014 - kl. 11:14 Fastklemt festivalgæst overført til Rigshospitalet

Derudover tæller ugens døgnrapporter mindre slagsmål, tyverier - væsentligt færre end sidste år - mens der til gengæld er en stigning i antaller af personer, der er blevet nappet med euforiserende stoffer.

- Stoffer er lige så forbudt på festival, som det er resten af året, så vi har selvfølgelig haft fokus på det. Men vi har ikke lavet en særlig indsats - stigningen kan måske forklares med, at der har været færre større ting, der skulle efterforskes og færre tyverier, så vi har nok haft lidt bedre tid til at finde dem, der var i besiddelse af stoffer eller sad og røg en joint, lyder det fra Martin Bjerregard.

1 af 3 Politiet melder om en fredelig festival. (Foto: Anthon Unger)
2 af 3 Politiet melder om en fredelig festival. (Foto: Anthon Unger)
3 af 3 Politiet melder om en fredelig festival. (Foto: Anthon Unger)