Kendt dansk guitarist mister finger

Sanger og guitarist  Peter Viskinde mistede i sidste uge sin lillefinger under en flytning

Peter Viskinde mistede den 3. juli sin lillefinger. (Foto: Ernst Van Norde)
Peter Viskinde mistede den 3. juli sin lillefinger. (Foto: Ernst Van Norde)

En flytning af nogle 100 kilo tunge bordplader endte i et alvorligt uheld for den 60-årige sanger og tidligere guitarist i Big Fat Snake, Peter Viskinde.

- For 11 dage siden fik jeg min venstre lillefinger i klemme mellem de her bordplader, som jeg stod og baksede med at skulle have ud af bilen, og så røg fingeren simpelthen af. Så lå jeg der og rallede med en fingerstump ud i luften. Og det var jo alle mine skrækscenarier i forhold til at spille og male, der kom frem der, så det var grusomt, siger Peter Viskinde til Ekstra Bladet.

Se også: Den fede slange hvæser igen  

Stjerneguitaristen blev straks kørt på hospitalet med den medbragte fingerstump, men desværre stod den ikke til at redde.

- Lægerne kiggede på den knuste finger og ringede rundt til hospitaler og specialister, men der var ikke noget at gøre. Den var simpelthen for smadret til at kunne blive sat på igen. Uden jeg skal overdramatisere det, så var jeg i chok. Alene synet af det og tankerne om, at det hele var slut, var selvfølgelig ikke sjovt, fortæller han.

Men der skal åbenbart meget til at slå den 60-årige stjerne ud, for allerede en lille uge efter, den 10. juli, stod han på scenen, da han sammen med sit band skulle spille koncert til Vordingborg Festuge.

Se også: Big Fat Snake til salg på lauritz.com  

- Jeg havde ikke rørt en guitar op til dagen, før der blev talt for til første nummer. Jeg tænkte enten så skal det briste eller bære. Jeg kan ikke sidde herhjemme og surmule og blive deprimeret. Og det kunne godt være, at vi måtte have stoppet koncerten, men at det kunne gennemføres uden de store skavanker, er jeg glad for. Det var en sejr, fortæller han.

Og selvom oplevelsen var voldsom, og der er mange ting, der skal ændres nu, er Peter Viskinde fortrøstningsfuld.

- Jeg priser mig lykkelig for, at hvis det skulle være, at det så var lillefingeren og ikke hele hånden.

1 af 2 Viskinde skal nu til at lære at spille guitar på en anden måde. (Foto: Ernst Van Norde)
2 af 2 Peter Viskinde mistede den 3. juli sin lillefinger. (Foto: Ernst Van Norde)

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen