USA forbyder Lukas Grahams bryster

Det danske succesband får deres kommende albumcover censureret på verdens største musikmarked

Sanger Lukas Forchhammer og trommeslager Mark 'Lovestick' Falgren under en koncert på årets udsolgte Tønder Festival. Foto: Per Lange
Sanger Lukas Forchhammer og trommeslager Mark 'Lovestick' Falgren under en koncert på årets udsolgte Tønder Festival. Foto: Per Lange

Lukas Graham er vilde med nøgne overkroppe.

Popbandet smider gerne T-shirten under deres koncerter, og der er bare bryster på deres albumcovers.

Førstnævnte får amerikanerne svært ved at stoppe, men sidstnævnte går bare ikke i USA.

Se også: Lukas Graham-single: Så har vi balladen!

Nøgenhed er nemlig forbudt på pladecovers i Guds eget land, så når '3 (The Purple Album)’ udkommer på verdensplan 26. oktober, bliver det med censureret omslag i USA.

På gruppens tredje album genbruger Lukas Graham maleriet 'Damen med flaskerne', der også udgjorde coveret på forgængerne.

Se også: Efter fadæse: Lukas fik revanche

Maleriet er af kunstneren Lars Helweg, og det hænger på Café Wilder på Christianshavn. Trioens sanger, Lukas Forchhammer, er opvokset lige om hjørnet på Christiania.

I USA gemmes brysterne bag et såkaldt o-card, der dog kan fjernes, hvis man køber '3 (The Purple Album)’ på compact disc, så man kan nyde synet af Lars Helwegs kvinde.

Se også: Lukas Grahams bare bryster forbydes

iTunes mener åbenbart også, man skal beholde tøjet på, for musikudbyderen har censureret københavnernes omslag i hele verden.

Lukas Graham optræder i Royal Arena i København 31. januar og Boxen i Herning 2. februar - det bliver formentlig med bare mandebryster. 

Det originale cover til '3 (The Purple Album)', som den kommende plade vil se ud i Danmark og flere andre lande.
Det originale cover til '3 (The Purple Album)', som den kommende plade vil se ud i Danmark og flere andre lande.
 

I USA og på iTunes bliver '3 (The Purple Album)’ censureret, så damen er uden både flasker, bryster og skød.
I USA og på iTunes bliver '3 (The Purple Album)’ censureret, så damen er uden både flasker, bryster og skød.

69 kommentarer
Vis kommentarer