Aura Dione er med i den kommende sæson af 'Toppen af poppen', men hun har meget svært ved at leve op til programmets titel.
Sangerindens nye udgivelse, 'Can't Steal the Music', er slet ikke blandt ugens 40 mest populære album.
Se også: Stakkels Aura: Fortabt på Fyn
Hendes debut, 'Columbine', opnåede en 3. plads, og opfølgeren, 'Before the Dinosaurs', toppede på 11. pladsen.
Auras aktuelle tredje album kommer efter en pladepause på fem et halvt år.
Se også: Hun har jo ikke noget tøj på
I den mellemliggende periode har Aura fået en del opmærksomhed i medierne, fordi hun i 2015 blev skilt fra rigmanden Janus Friis.
Danskeren har tidligere i karrieren haft solid succes i Tyskland, og hun lå nummer 1 på begge sider af grænsen med singlen 'Geronimo' i 2011.
Sort Sol slår Salomonsen
Ed Sheeran forsvarer 1. pladsen af ugens albumliste med 'Divide', der nu har tilbragt 11 uger helt i top.
Sort Sols comebackalbum, 'Stor langsom stjerne', er ugens højest placerede nyhed som nummer 2.
Se også: Sort Sol giver elektrochok
Sanne Salomonsen går ind på listens 10. plads med 'Baby Blue'. Hendes seneste tre regulære studiealbum er alle havnet i Top 5.
Se den danske Top 40 på hitlisten.nu
Linkin Park debuterer på 1. pladsen i USA med 'One More Light', der må nøjes med en 22. plads herhjemme.
Er Sheeran er igen nummer 1 i Storbritannien.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.